- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
186

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dokumenter, han har slæbt sammen. Han mærker ikke, at Nytten
af disse Dokumenter bliver illusorisk, naar han ikke bruger dem
i samme Aand, som de samledes ind, men det er, som om selve
denne Trang til at indeslutte sig i Arbejdet rejste en Mur mellem
ham og Verden. Og denne Tilbøjelighed næres saa af en Ejen-
dommelighed ved Zolas Arbejdsmethode: han arbejdede saa hur-
tigt, at den fulde Realitet hos de forskellige Omgivelser ikke kan
indprænte sig hos ham. Naar han brugte et Par Maaneder til at
„leve sig ind i“ Theaterforhold, Børsliv osv. maatte han supplere
Ilt det manglende ved Omdigtning. Man mærker ligefrem, hvorledes
han skriver sig op i disse Stemninger. I’Germinatt findes den be-
rømte Skildring af Lokomotivet La Lison, som Lokomotivføreren
elsker som en Kvinde, der føjer ham og tjener hans Interesser. Senere,
da han faar en Elskerinde, forsømmer han La Lison, fordrer for-
meget af hende, og tilsidst bliver hun Offer for denne Kærligheds-
tragedie, da en Kvinde af Jalousi forøver et Attentat paa Jernbane-
toget, i hvilket Lokomotivføreren og hans Elskerinde befinder sig.
Maskinen vælter og ligger „som et Menneskelig, enorm", ja Zola
standser ikke her, men fortsætter „en hel Verden, som havde levet,
og hvis Liv var lagt øde, i Smerte". I L’assommoir skildres et Gaase-
gilde, der bliver saa kolossalt, at hele Kvarteret dufter af Gaase-
steg; selv Smaapigernes Dukker bliver symbolske: den perverse
Renée besøger, fortvivlet, udbrændt af Lidenskab, sit Barndoms
Hjem og finder sin Dukke: „Alt Kliddet var faldet ud gennem et
Hul, og Porcellænshovedet vedblev at smile med sine Emaillelæber
ovenover dette slappe Legeme, der syntes udtømt ved Dukkeliden-
skaber" (folies de poupée, La curée), og da Jeanne ligger paa Døds-
’ lejet, har hun ved .Siden af sig sin Dukke, „der med det tilbage-
bøjede Hoved og de hængende Haar syntes død som hun" (Une
page d’amour),— og alt dette er kun Eksempler blandt Hundreder.
Ingen har stærkere end Zola følt den Brist, der her skete i
hans Plan, og i den mærkelige og meget skønne Roman- Uoeuvre
har han midt i Arbejdet følt Trang til at udtale sig derom. Han bry-
der ganske den historiske Ramme, og kun ved et Par ligegyldige
Hentydninger føjer han Bogen ind i Rækken. Romanen er et Værk
om Zolas Ungdom og hans Venner, om deres Glæde ved at strejfe
om i Naturen, om deres Ankomst til Paris, Byen, som de drømmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free