Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om at erobre, medens de vandrer i hidsig Debat i de stille Gader
under de blegnende Stjærner. Videre handler Bogen om Kampens
Indflydelse,nogle mister deres Ærlighed, andre kæmper sig til Døde,
kun de stærkeste elsker Arbejdet for dets egen Skyld. Endelig en
Bog om Kvinderne, om Zolas evige Higen efter erotisk Tilfreds-
stillelse og hans evige Skuffelse, en „kysk Lidenskab" og „en af-
sindig Kærlighed , denne evige Besættelse af „l’acte sexuel", der
præger alle hans Værker. Og paa den anden Side Lovprisningen af
Kvindens Hengivelse, hendes nøjsomme Glæde, naar hun blot er
hos den, hun elsker, og Ægteskabets Lykke og Nødvendighed for
den, der vil arbejde.
Zola har, som det saa ofte sker i selvbiografiske Romaner, delt
sig selv i to Personer: i Maleren Claude og i Romanforfatteren San-
doz. Sandoz er Arbejderen, der skriver akkurat det samme Værk
som Rougon-Macquart og fordrer den fulde Sandhed, Fysiologi for
Psykologi, Milieuets sandfærdige Udmalen, dristigt Sprog og l’acte
sexuel draget frem i Solen fra Skammen. Han er Arbejdets Mand
og opretholder sit Hjem derigennem, han elsker sin Moder og sin
Hustru, han elsker over alt sit Arbejde, ofrende det alt i Henryk-
kelse og Fortvivlelse. ♦
Ogsaa Claude vil male Sandheden, men hver Gang han troer at
staa ved Maalet, hver Gang han haaber at have fæstnet den Virke-
lighed, han føler i sig selv, stiger der en Trang i ham til at bryde
Naturen ved et Symbol. Han véd ikke selv, hvad det er, han véd
blot, at denne Kamp slider ham til Døde. „Kvalerne fra en hemme-
lig Symbolisme1
’, kalder han det. „ Denne gamle Opblussen af Ro- I
mantisme", „den romantiske Kræft", der har angrebet den Genera- I
tion, der kom efter Hugo og Balzac. ?
Claude dør, han dør i Fortvivlelse, „knust under Kunstens vilde
Magt“, og ved hans Begravelse, der er én af de skønneste Skil-
dringer, den moderne Litteratur ejer, taler Sandoz paa følgende
Maade: „Ja, vor Generation har været altfor dybt nede i Roman-
tiken, og vi er trods alt gennemtrængte af den. Vi har kunnet vaske
os saa meget vi vilde, tage Bad i den krasse Realisme, Pletten er
der, al Verdens Lud tager ikke Lugten bort–––––-. Der maa én
Generation endnu til, maaske to, før man maler og skriver logisk,
med Sandhedens høje og rene Simpelhed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
