- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
190

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at komme frem, fordi den „krænker alt, hvad der er helligt i Livet,
og dræber Respekten, Familjen, den gode Gud"; Tjenestepigen, der
er Stupiditeten; og endelig sin unge Slægtning, Clothilde, som han
elsker, og som elsker ham igen, med hvem han gennemlever en
Kærlighedsidyl, saa virkelighedsfjern som og endnu mere naiv end
den i Paradou, som først frygter for hans Theorier og senere vin-
des for dem, Ungdommen, der fører Kampen videre. For Clothilde
udvikler Pascal sine Studier, medens et Uvejr drager hen over deres
Hoveder. Han besejrer ved at besejre hende Ungdommens Trang
til at kaste sig i Armene paa Mystiken, fordi Videnskaben ikke
straks giver den hele Forklaring, og han peger for hende som
for Moderen paa alt det optimistiske i hans Tankegang. „Maaske
har jeg talt for meget om Forraadnelsen, men I forstaar mig ikke,
hvis I mener, at jeg troer paa den endelige Ødelæggelse, fordi jeg
viser Saarene og Bristen. Jeg troer paa Livet som uophørligt bort-
skaffer det skadelige, som skaber nyt Kød for at helbrede Saarene,
som trods alt drager mod Sundheden, mod den evige Fornyelse
midt i Urenheden og Døden." Derfor føjer Zola nogle nye Grene
til Stamtræet, hvorfra nye Blade kan skyde ud, naar de andre vis-
ner, det vil sige: Planens Pessimisme er brudt, og Zola har sejret.
Ved sin Theoris Skønhed og Godhed vinder Pascal Clothilde. Og
nu lever de to udenfor Verden i et Favntag, der er Livets Tak til
ham for hans Stræben efter Lykke for andre, og som skænker hende
Barnet, hun længtes efter at føde som Pantet paa deres Kærligheds
Ret: „Thi enhver Kærlighed, der ikke havde Barnet til Maal syntes
hende unyttig og hæslig."
Man genfinder da i denne Roman alle de Ejendommeligheder, der
fandtes i de andre. Clothilde er den sympathiske Kvinde fra alle Zolas
Romaner, Paulines og Carolines Søster, Idyllen drager atter Zola, og
atter formaar han ikke at gøre den naturlig, Døden og Livet kæmper
atter her, og Livet sejrer. Thi Pascal dør, og i Skildringen herafviser
Zola trods alt, at han forstaar Videnskabsmanden, der med løftet
Pande skrider Døden i Møde, men Clothilde lever, hun sidder i
Augusteftermiddagens Sol med sin Søn ved Brystet, hun er Lige-
vægten i dette Aarhundrede, der er ved at sprænge sig selv. Og
tilsidst ender Zola med endog at anerkende Mysteriet. Han er maa-
ske her nærmere ved Videnskaben, end han tænkte; thi som Claude

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free