Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralist og vilde indvirke paa saa mange som muligt akkurat
som Dickens, der ved at udgive sine Romaner i Hæfter jo slog ind
paa Feuilleton-Vejen. Men den anden Grund er den, at Zola som
Arbejderen, der tilfulde har kendt Pengenøden, vurderer Pengene
som den Magt, der gør uafhængig. I en Afhandling om „Pengene
i Litteraturen" (i Le roman expérimental) viser han først, hvorledes
Digterne i gamle Dage var afhængige af de fornemme Velgørere, og
priser dernæst sin egen Tid, fordi Bogen er blevet saa billig, at Tu-
sinder og atter Tusinder køber den, saaledes at Digteren kan leve
af sit Værk. „Vil man vide,, hvad der i vore Dage giver os Værdig-
hed og gør os respekterede: det er Pengene. Det er dumt at dekla-
mere imod Pengene, de er en mægtig social Kraft. Det burde kun
være de ganske unge Mennesker, der blev ved med at gentage de
gamle Tirader om Litteraturens Fald ved at offre til Guldkalven,
de véd ingenting, de kan ikke forstaa Pengenes Retfærdighed og
Honnettitet." Og derfor’maa Digteren i vor Tid arbejde og arbejde,
„som en Arbejdsmand, der maa tjene sit Brød og ikke kan trække
sig tilbage, før han har tjent nok. Desuden, hvis Skribenten stand-
ser, glemmer Puklikum ham, han maa stable Bind paa Bind, som
en Kunstsnedker for Eksempel laver Møbel efter Møbel."
Som en Snedker! Som „un digne bourgeois"! Hvor er det hele
solidt tænkt, som Spidsborgeren siger hos Oehlenschlager. Men der
er noget, som Zola glemmer. Det er sandt, at Digteren i vore Dage
ikke er afhængig af den ene Velgører, men naar denne Velgører
er en hæderlig Person og Digteren ikke en Lakajsjæl, kan et
saadant Forhold være yderst honnet. Derimod: at være afhæn-
gig af Sukces’en, at have Tusinder af Herrer i Stedet for én
’ Herre, at skulle leve af den Opsigt, man kan gøre, at være tvunget
til at stable Bind paa Bind — kan der tænkes større Afhængighed,
og kan der tænkes uretfærdigere Velgører! Det er sikkert ikke for
f det godes Skyld, at Nana er naaet omtrent de 200 Oplag, at Krigen
I er kommet i 207, Jorden og Germinal i 135 og 110. Det eneste,
| som kan veje op imod disse Bøgers Sukces er L’assommoirs 151 Op-
* lag. Zola var netop en afhængig Mand, han var Demokrat, stolende
1 paa Massens Magt, paa de mange Binds, de store Oplags Betydning.
Han glemte ganske at lære af sin Forgænger Stendhals Foragt for
Sukces’en. „Om 50 Aar vil man læse mig", sagde han og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
