- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
195

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lige Billeder af Byen og Vatikanet, og i Paris en Anarkistjagt gen-
nem Boulogneskoven, som er uforglemmelig — al Iagttagelsesevnen
og hele Iagttagelseslysten er endnu i Behold. Men her standser
, ogsaa Realiteten. Nu hævner det sig blodigt, at Zola havde over-
arbejdet sig i den Grad, at hans Menneskekundskab var udtomt
paa Grund af Mangel paa Fornyelse. Det er umuligt at huske Men-
neskene i disse Bøger, fordi de er ganske stereotype, og man sav-
ner e aste Holdepunkter, som en gennemført Menneskeskildring
yder, mindst i Lourdes, fordi der til disse Øjebliksbilleder kun be-
høvedes saa liden Karakteristik af de enkelte Personer, mest i Pa-
ris, fordi det her er to Verdener, som kæmper: det gamle Samfund,
hvis Siethed er den fra Zolas Bøger velkendte, og de nye Idealer
som forfægtes af en Ingeniørfamilje, hvis Bravhed er næsten ulegem-
lig. Tiltrods for alle de Personer, der optræder, savner man Menne-
sker. Men Menneske savner man ikke. Zola selv er i disse Bøger
med en Tydelighed, der bliver ’større for hvert nyt Bind. Der er for
det første direkte Hentydninger til Zolas eget Arbejde. Han forsva-
rer sig navnlig i Rome mod den symbolistiske Ungdom, der svær-
mer for det fine og smægtende og skyer at se Fattigdommen og
Ulykken, han giver gennem en pragtfuld Skildring af Michel Angelo
sig selv en Opmuntring til sit store Værk, og han overvinder sin
egen Træthed, la lassitude commengante des oeuvres accomplies
{Rome S. 378), ved at tænke paa det Kolossale og paa den sande
Kunstners evige Kamp. Men mere gribende end dette er den dybe
: Menneskelighed, den direkte Udfoldelse af en god og stor Person-
; hghed, som findes i de lange Afsnit, hvor „Romanen “ i Virkelig-
J16den afbrydes’ og hvor Zola taler direkte om sine Idealer. Disse
i ^ ea.
ler 6r de samme>som vi fandt i de, tidligere Bøger: Borgerens
| ldealer °g Tro, men de kundgøres nu med en Varme, der bliver i
| Sindet længe efter, at den Kulde, som den svigtende Kunst havde
| frembragt, er fordampet. Hvis man ikke fastholder dette Billede af
I Mennesket Zola, vil hele hans sidste Produktion blive uretfærdigt
| bedømt. Thi jo større Zola blev som Menneske, jo mindre Digter
I blev han. Han endte i Virkeligheden ganske som Hugo: som en
I orkynder, som en Prædikant. Og Teksten for hans Prækener er 1
| altid den samme: lad os elske hinanden, lad os elske Arbejdet, Kraf- ’
| ten’ Frugtharheden, lad os elske Kvinden og Jorden, de, der føder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free