- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
204

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Daudet — Deyngre Naturalister — Les Soirées de Medan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hærgede, skarptskaarne Ansigter, jeg hørte stakkels Stemmer uden
Klang, hul, hæs Hosten, fulgt af en stjaalen Bevægelse med Lom-
metørklædet eller Handsken for at sé, om der ikke var en rød Plet
i Mundvigene. Af disse blege, ubestemte Skikkelser gik en over i
min Bog, næsten mod min Vilje, med hele Badestedets Melankoli,
og dets herlige idylliske Ramme, og alt det er blevet i den.“
Det er meget smukt, og denne Tilfældighed virker forfriskende,
men det er ikke Naturalisme, der er ingen virkelig Forbindelse
mellem denne Iagttagelse og den øvrige Bog, det er ikke Livet
genskabt i en Idé. Og saaledes er i Virkeligheden alle Daudets
Bøger paa én nær skrevne, det er deres hemmelige Charme. Det
er disse pludselige Aftryk af Livet, en Stemning fra Gaderne, et
Optrin, et Selskab, det er alle disse Indtryk, der stundom rent over-
fladisk benyttes i den Roman, Daudet tilfældigvis skriver paa, det
er hele denne ideelle Journalistik, som endnu lever i hans Værk.
Alt hvad der hedder Roman, alle de Scener, hvor Personerne skal
støde sammen i Konflikter, der kan føres tilbage til en samlende
Idé, alt dette er konventionelt eller tomt. Alle Daudets Romaner
bestaar af løst sammenknyttede Scener, og de har i Grunden hver-
ken Begyndelse eller Ende.
Ret beset har hans Personskildringer det heller ikke. Han be-
lyser Menneskene i Glimt, der er saa klare, at man ser dem for sig
helt og gribende, men de udvikler sig ikke. Ogsaa her er det In-
spirationen, Tilfældigheden, som river ham med. Naturligvis-mindre
i saadanne Skikkelser som Naboben og Numa Roumestan, hvor
han har hele sit Midi til Baggrund og psykologisk Forklaring, end i
de Romaner, hvor han skildrer Samfund, han har iagttaget uden at
have levet i dem (Les rois en exil, L’immortel). Men fælles for alle
Personskildringerne er alligevel en vis Overfladiskhed, der til reds-
stilles ved, at hver enkelt Person passes ind i den Scene, hvor en
anbringes. Undertiden sker dette rent mekanisk, saaledes at man
har Indtryk af, at det var meget væsentligere for Daudet at give
Scenen end Personen. Han studerer aldrig, han iagttager, hans For-
hold til Personerne er meget mere Skuespillerens end Digterens,
han gør dem efter. Derfor kommer der noget smaahgt over hans
Rorpaner, man faar en Mængde Smaating at vide om disse Men-
nesker, men de dybeste Bevæggrunde til deres Handlinger fin er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free