Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Daudet — Deyngre Naturalister — Les Soirées de Medan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overlevet Aaret, der staar paa Bindet. Dette Forord blotter Zolas
Illusion og fører os direkte ind i Tidens Kamp. Saa lidt mindedes
man altsaa, hvad Naturalismen var, at disse Skildringer kunde sæt-
tes som en Brand i Næsen paa Kritiken! Naar Maupassants Bidrag
undtages, er alle de øvrige Fortællinger helt ubetydelige og ikke
engang som Virkelighedsskildringer gribende. De synes næsten
frembragte som Løsninger paa en Opgave, der var stillet af Meste-
ren: sig noget blodigt og raat om Krigen 1870.
Det er karakteristisk, at ingen af Forfatterne ved Oplevelser eller
Selvsyn kan staa inde for det Skildrede, de drømmer sig ind i Myr-
derierne, de besværlige Marscher, Hospitalerne, og det eneste For-
maal er at afklæde Krigen enhver Heroisme. Hvis man vil finde
den virkelige Baggrund for Fortællingerne, er det ikke Krigen selv,
men den almindelige Trang til at forskønne den og smigre for Na-
tionens Forfængelighed. I en Roman, som en af disse Forfattere
senere skrev, findes en Skildring af de illustrerede Blade, som gen-
giver de Malerier, der har gjort mest Lykke paa Salonen: „Det var
mest Scener fra Krigen i 1870. De franske Soldater gik paa med
Bajonetten, og da Malerne af Patriotisme havde skjult Preusserne i
Krudtrøgen, saae det ud, som om Soldaterne brugte alt deres Mod til
at angribe et Landskab.“ Det var i Virkeligheden mod disse roman-
tiske Forherligelser, Fortællingerne blev skrevne.
Saa skrev da Zola om Preussernes Angreb paa"en gammel Mølle,
han fremtryller først Idyllen og lader derpaa Blodet flyde;Maupassant
blotter Borgerskabets Hykleri, som Krigsfaren fremhæver; Huys-
mans vælger Hospitalerne, men faar forøvrigt meget mere af Gar-
nisonslivet end af Krigslivet frem; Henry Céard angriber Officererne,
der ofrer Menneskeliv for en Skøges Skyld; Léon Hennique lader
Soldaterne rase som Dyr omkring et Utugtshus, og Paul Alexis en-
delig blander Død og Erotik sammen paa en Maade, der haaner
baade den faldne Officer, hans sørgende Enke og den unge Sol-
dat. Programmet synes at være dette: gør alt til Hverdag, og lad
Hverdagen være hæslig. Af Naturalismens Program er der altsaa
ikke andet tilbage end det, der var Opposition mod Romantiken, en
kold og tør Opposition, som var mere Litteratur end Liv.
Vil man se dette Program udfolde sig i større Arbejder, kan
man læse Romaner som Henry Céards En dejlig Dag (Une belle
lournée) cg Léon Henniques Offrei (La devcuée).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>