- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
214

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ensformige; der sker intet; Lasterne er grimme — og der er ikke
Vendinger nok i Sproget. Flaubert véd, hvad der er i Vejen. Mau-
passant arbejder ikke nok, han har for mange Kvinder, og han til-
bringer for megen Tid i sin Robaad og med Legemsøvelser, „det
civiliserede Menneske har ikke saa megen Brug for Bevægelse,
som de Herrer Læger paastaar.“ Og hvad Klagerne angaar, da har
Flaubert Hjælpemidler mod dem alle: Kvinderne— lad dem være;
Mangel paa Begivenheder — sé nøjere til, alt er jo Illusion, og in-
tet eksisterer undtagen i Forhold til os selv; de hæslige Laster
alt er hæsligt; det fattige Sprog — søg, og De skal finde!
Hele Flaubert er i disse Svar. Han møder den unge Mands Kla-
ger med hele sin bittre Livserfaring, han giver ham fuldstændig Ret
og rækker ham de Hjælpemidler, som havde gjort ham selv til
Kunstner: Foragten og Arbejdet. Men han var kun en daarlig Pæ-
dagog, thi han glemte ganske, at han selv havde været ung og an-
derledes. Maupassant begynder dér, hvor Flaubert endte, og det
maatte derfor være at forudse, at de Flaubertske Principper ikke
kunde holde ud. Da Maupassant traadte frem, var han færdig, saa
sørgeligt færdig som en Ungdom bliver det, naar den er vokset op
i en Nederlags-Tid, saa gammelfødt, at han hurtig fra Elev bliver
Kammerat med sin Moders Ungdomsven.
Og alligevel er der mere i Flauberts Karakteristik af Maupassant
end Ligheden mellem de-to. Maupassant er ødsel med sin Tid, fordi
han er ung. Han har alt det, som Flaubert ikke vilde tilstaa, at han
længtes efter: Kvinder og overmodig Sport, en vis Foragt for det
evige Arbejde med Pen og Papir. Mon ikke Flaubert i Grunden
har været imponeret af denne unge Mand, der skrev elegante Vers,
var Sportsmand, Selskabsmand og Jæger og forøvrigt foragtede det
altsammen!
Saadan er det Billede af Maupassant, der springer frem af Lin-
jerne i Flauberts Brev. Det bekræftes af hans første Bog, der blev
til just paa denne Tid og udkom 1880 (i Maupassants 30te Aar).
Digtsamlingen Des Vers er i formel Henseende ulastelig.. Fine og
elegante Vers, der i udsøgt og dæmpet Rytme benytter Sproget,
som det foreligger. „Forfatteren er kendt blandt Parnassisterne,"
skrev Flaubert, da han anbefalede Maupassants Vers til et Tidsskrift,
deri ligger i Virkeligheden en udtømmende Karakteristik af deres
Form.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free