- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
215

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men Indholdet er delvis af en ganske anden Art. Fra den mon-
dæne Konversation i den lille Salonkomedie mellem en Markise
og en Greve (Histoire du vieux temps) svinger det til den hensyns-
løse „Frihed" i Digte som Le mur og Vénus rustique. „Muren" blev
i en Provinsby bragt for Retten, da et lokalt Tidsskrift havde aftrykt
Digtet, hvilket bevirkede, at Flaubert i et aabent Brev til Maupas-
sant gennemhaanede den offenlige Moral.
Digtet er en Spøg, der ligesom gennemaandes af Lidenskab, en
erotisk Scene mellem to, der fjærner sig fra Selskabet, og i Maane-
natten drages mod hinanden, kæmper og tilsidst forenes, medens
deres Skygger antager groteske og kompromitterende Former op ad
en hvid, maanebelyst Mur.
Langt stærkere er Vénus rustique, en Skildring af Bøndernes Liv,
men ligesom tilhyllet af Versets Ynde. En Pige vokser op blandt
Bønderne, skøn og ubevidst dragende alle ved sit Legemes Pragt,
alles Ven, selve Elskovens landlige Gudinde. Men den udelukkede,’
hæslige Hyrde lokker hende til sin lurvede Hytte, han begærer
hende og hader hende af dyrisk Jalousi, han faar sin Vilje med
hende og dræber hende i det samme, vild, gal, en drukken Faun
med Ulvedrifter. Dette fortælles med megen Ro, men ogsaa med
megen Lyrik, med en vis tillært Sans for det Dekorative, der dæm-
per Realismen.
Bag al Bogens Versekunst ligger et udpræget Temperament.
Snart skildres, hvorledes Digteren gribes af en Trang til at kaste
sig over en Kvinde, som stryger ham forbi paa Gaden, snart skil-
dres Elskovens Tilfredsstillelse som et Tyranni, Begæret kan aldrig
ophøre, og det eneste, som har Værd, er Forventningen, Drømmen
om de ukendte Verdener, den Feber i Blodet, som er et Minde om
den første, endeløse Frihed, der ikke kendes i det moderne Sam-
fund. Man kan spotte Menneskenes Dumhed, man kan gennem-
skue Kvinden og finde Fruentimmeret i hende, man kan haane de
dumme Mænd, men bag alt, bag Tilfredsstillelse og Skuffelse, bag
Begær, Koketteri og Haan løfter Rædselen sig, en ubestemt Følelse
af Døden, en truende Haand, der lægger sig over Mennesket og
presser et Skrig fra dets Strube (Terreur).
I disse Vers, hvis Emner omfatter baade Livet i de højere Sam-
fundslag og Bøndernes vilde Færden, skabtes en ny Digter, og denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free