- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
221

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jo dybere man trænger ind i denne Fortællings Konstruktion, jo
rigere, mangfoldigere bliver den.
Gamle og unge Hautot (Hautot pére et fils i La main gauche) er
et Eksempel paa Maupassants mindre vægtige, spøgefulde Fortæl-
linger, men den kunstneriske Alvor er den samme. Gamle Hautot
en 45 aarig Enkemand, og hans Søn, unge Hautot, Landmænd i Nor-
mandiet, drager ud paa Jagt med nogle af deres Bekendte. Man hø-
rer Jagtselskabet veksle ivrige og forventningsfulde Ord om Jagten,
Hundene halser, det første Skud knalder, og en Agerhøne styrter ned
i et tæt Krat. Gamle Hautot springer ned i Kløften, man hører endnu
et Skud — saa bliver der altfor stille. Jagtselskabet iler efter og fin-
der Hautot blødende. Han snublede, hans Bøsse gik af og ramte
ham i Underlivet. Han føres hjem og mærker godt, at han skal dø
Han tager det roligt, ønsker blot at tale med sin Søn under fire
Øjne. Han betror ham nu, at han har en Elskerinde inde i Rouen
og lader Sønnen aflægge Ed paa, at hun ikke skal komme til at
lide Nød. Saa dør gamle Hautot roligt.
Medens Døden i Den lille Roque virker mystisk og forfærdelig,
er den i dette lille Jagtbillede næsten beroligende. Man dør, naar
man rammes, som Agerhønen, der styrter ned i Kløften. Hundene
gøer, Dagen er munter, man lover sig en god Jagt — et Øjeblik
efter er det hele forbi, det er Jægermoral. Livet og Døden er ikke
nær saa indviklede, som man gør dem.
Man kan sige, at netop denne „Moral", som slet ikke udtrykkes
i Ord, er nødvendig, hvis ikke det følgende skulde virke oprørende.
Sønnen, der altid har fulgt sin Fader og er hans tro Afspejling op-
søger Elskerinden, en nydelig lille Pige, der paa den aftalte Uge-
dag har skabt kvindelig Hygge omkring den gamle Hautot og skæn-
ket ham en Søn. Unge Hautot trøster hende, han glider uvilkaarligt
ned paa Faderens Stol, han spiser den Middag, der var lavet til
ham, tænder hans Pibe — man véd ved den lille Fortællings Slut-
ning, at han ganske naturligt vil blive sin Faders Efterfølger. Men
uden Jagtbilledets Forberedelse havde man ikke smilet af dette og
følt Ironien over Menneskenes Højtidelighed i Forhold som de, der
her skildres med saa let en Haand.
I de Fortællinger, hvor Maupassant indfører en Fortæller er Spil-
let om muligt endnu finere. Tager man hele denne Gruppe af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free