Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sejlende til den. Maupassants Prosa faar her alle Lyrikens Farver,
den klinger som Gengivelsen af et svulmende Vers.
„Jeg havde sét Araberen galopere med Vinden, som en Fane der
vajer, flyver og farer forbi, jeg havde hvilet under det brune Telt,
i disse hvide Ørkenfugles vagabonderende Bo. Jeg var beruset af
Lys, af Fantasi og endeløse Veje.“
Han gaar i Land og træffer en Skolekammerat, der har slaaet sig
ned her. Han følger med Vennen, og da det bliver Aften, begiver
de sig ud paa Fiskeri ved Fakkelskær. De sejler over det dybe
Vand, der belyses fantastisk, de ser ned i den forunderlige Verden,
hvor Fiskene smutter mellem Vandplanterne, og den klare Strøm
visker alle Konturer ud, de stirrer ind i mystiske Drømmelandska-
•ber. Og nu drager Vennen de forunderlige Fisk op, han fanger en
hæslig Blæksprutte, der rækker sine bløde, snigende Sugearme ud
imod dem, og ved Synet deraf gribes han af Raseri. Han bedøver
først Dyret, og medens- det endnu ligger i Krampe, brænder han
Sugearmene ved at føre dem ind i Ilden. „De knitrede og vred sig,
røde og sammenkrympede af Ilden; og det gjorde ondt helt ud i
mine Fingerspidser ved Synet af det skrækkelige Dyrs Lidelser.
— Nej, nej, det maa Du ikke gøre, raabte jeg.
Han svarede roligt:
— Aa Skidt! Det er godt nok til hende.
De vender hjem og sætter sig op paa Husets Tag for at snakke sam-
men. Maanen hæver sig bag Bjærgene, den hede Luft bringer Havernes
Dufte op til dem, og rundt om paa Byens andre Hustage ser man Men-
nesker i lange Flonelsklædninger, der hviler sig efter Dagens Varme.
»Jeg syntes pludselig, at den orientalske Aand trængte ind i mig,
de første Slægters blomstrende Tanker, Poesiens og Legendernes
Sjæl. Mit Hjerte var fuldt af Bibelen og Tusind og én Nat. Jeg
hørte Profeterne forkynde Mirakler–– ■
––-.“
Og først nu fortæller Kammeraten den simple Historie om Hu-
struens Utroskab, om Jalousien, der sneg sig ind over ham, om hans
Lyst til at pine hende, som han pinte Blæksprutten, om hans Flugt
til det fremmede Land. Og hans Røst klinger forbandende som en
Profets Stemme ud i Natten, han forbander Kvindens Utroskab og
List, hendes Skøgesind, naar hun hengiver sig „til Oldingen, som
stryger ad Fortovene med Guld i sin Lomme, eller ogsaa for Ærens
Poul Levin: Den naturalistiske Roman i c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>