- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
231

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bindelse — de Rige, Embedsmændene, Bønderne — en Under-
søgelse af det erotiske Liv, ser, spørger, oplever og gætter sig frem,
og han standser ikke, førend han i hvert enkelt Tilfælde er naaet
saa vidt, at han ser helt ned til Bunden.
Netop fordi han forstod at begrænse sig, blev han en saa glim-
rende Iagttager. Han, som ikke havde Balzacs Evne til at gøre det
livløse levende, og som ganske manglede Zolas Kraft til at skildre
Masserne og Mylderet, kan i et enkelt Ord, i et Tonefald, der lig-
ger gemt i Stilen, i et lille Træk, som voldeligt bemægtiger sig Læ-
seren, skabe Atmosfæren omkring sine Personer. Han kender nem-
lig deres Forhold saa godt, at han roligt tør stryge en hel Mængde
Enkeltheder, som ikke behøves. Det turde Zola aldrig, han var en
Slave af sine Dokumenter.
Det er netop disse Antydninger, der hjælper Læseren, som farer
vild i de Zola’ske Romaners Mangfoldighed. Man finder sig til Rette
i disse Saloner og Kabinetter, man er lyslevende i Embedsman-
dens Hjem, man lugter Bondegaardens tunge Luft. Træder man
med Maupassant ind i en Stue, er det, som om selve Dickens
havde ført En derind.
Bag den strænge, kraftige Form fandt vi Svaghedstegnet hos
Maupassant. Til Formen svarer Indholdet, og ogsaa dér finder vi
den bristende Kraft. Gennem Maupassant forfines Naturalismens
Styrke.
Men dette er kun det første Stadium. Fra Maupassants 34te Aar
findes en Bog med Rejsebeskrivelser — Au Soleil —, der indledes
med følgende Udbrud: „Naar man er træt, træt af at græde fra
Morgen til Aften, træt af ikke mere at have Kræfter til at rejse sig
og drikke et Glas Vand, træt af Vennernes Ansigter, som man har
set for ofte og som irriterer, træt af de ubehagelige og de stille
Naboer, af de kendte og ensformige Ting, af sit Hus, sin Gade, sin
Tjenestepiges „hvad ønsker Herren til Middag", træt af at sé hende
sjokke i hendes snavsede Skørter, træt af sin altfor tro Hund, af de
uforanderlige Pletter paa Tapetet, af Maaltidernes Regelmæssighed,
af Søvnen i den samme Seng, af hver Dag at gøre det samme, træt
af sig selv, af sin egen Stemme, træt af altid at gentage det samme,
af sine Idéers snævre Kreds, træt af at sé sit eget Ansigt i Spejlet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free