Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aandedrættet, Fodslaget, Livsvarmen, naar de ikke aander frit og
frit gaar ud iblandt de andre. Der er i Mont-Oriol en henrivende
Scene, hvor han har et Stævnemøde med hende i Maaneskin, hun
kommer ham i Møde, han ser hendes Skygge paa Jorden, og han
kaster sig tilbedende ned og kysser den. Han kysser Skyggen som
hun kaster, denne Kvinde, som aldrig før har kendt Elskoven, og
som, skønt hun er gift, kommer ham i Møde som en ung Pige, der
undrende og jublende opdager, hvad Kærligheden er. I Bogens Slut-
ning kommer hun ham atter i Møde paa samme Maade, atter kastes
Skyggen foran hende, men nu er den deform, hun skal have et
Barn, deres Forhold har faaet Følger. Og han vender sig i Afsky bort
fra denne hæslige, groteske Skygge. Saasnart Livet har udfyldt For-
men, flygter disse Mænd.
Hvad er det andet, som sker i Fort comme la mort? Er ikke og-
saa denne Mand en Don Quijote, som jager efter det, der ikke
kan gribes? Han er blevet gammel i sin Kærlighed til Moderen,
nu træffer han Datteren og troer, at han kan gentage Livet, atter
ser han Skyggen foran sig, men da han kaster sig ned for at gribe
den, favner han den kolde, ubarmhjertige Sandhed, den unge Piges
Ligegyldighed for ham, saasnart hun træffer en jævnaldrende, hun
kan elske.
Og paa samme Maade Elskeren i Notre coeur. Ogsaa han troer
paa noget, som ikke er. Ogsaa han jager efter en Kærlighed, som
den Kvinde, han elsker, slet ikke er i Stand til at skænke, ogsaa
han er en vandrende Ridder, som i Maupassant kun vækker Smerte.
Thi i disse Romaner er han, Ironikeren, den kolde Iagttager, i hvis
Hjerte der fra den første Ungdom faldt en Isnen, blød og svag.
Hans Mænd, disse elegante, tilsyneladende saa sikre Verdensmænd,
der holder deres Legeme i Orden ved al Slags Sport, er saa svage,
at de som Kvinder tager Tilflugt til Taarerne og aldrig kan reagere
viljestærke mod Sorgen. Har de end et kunstnerisk Anlæg eller en
usædvanlig Modtagelighed for Musik og Kunst, er de dog kun Ama-
tører, selv han af dem, der nyder Ry som en stor Maler, fører en evig
Kamp for at finde paa, hvad han skal male og kan slet ikke leve
for sin Kunst (Fort comme la mort).
Det synes, som om al Styrken er veget fra Mændene over til
Kvinderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
