Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saasnart Christiane i Moni-Oriol bliver sig sin Kærlighed bevidst,
er hun beslutsom, haardnakket, modig, „Kvinden var født, færdig
til Lidenskaben," og da tilsidst han sidder stammende og forlegen
«
overfor hende, er det hende, som behersker sig selv og ham.
/
I Fort comme la mort findes en Skildring af Moderen, der har
henrevet alle Kvinder og betaget alle Mænd. Hun er ikke blot sin
Elskers skønne Veninde, hun er hans Ven, hun leder hans Arbejde
som hans Glæder. Og da hun pludselig opdager Datteren ved sin
Side og sér, hvilket Indtryk hun gør paa ham, kæmper hun først
med sig selv og sejrer, forstaar ham og sér, hvad der vil komme,
søger under den dybeste Fortvivlelse at hindre det, fremkalder Til-
staaelsen, trøster, vaager tilsidst hos sin døende Ven, udsletter Spo-
rene af deres Kærlighed og bevarer under alt dette ikke blot sine
Følelser overfor ham, men sit Herredømme over sig selv. I en Sæt-
ning som denne: „Han støttede sit hvide Hoved paa sin Venindes
Skulder," er hele Forholdet givet, ikke blot Styrkeforholdet mellem
de to, men ogsaa Maupassants lidt sentimentale Forhold til sine
Personer. Den Strid, som knuser ham, giver hende Skønhed og
Alvor, en Efteraarspragt med dybe Farver.
Dette er den erhvervede, tilkæmpede Styrke. Hos Datteren er
Styrken ubevidst, fordi hun er ung. Hun gaar gennem Bogens
stærkt spændte, dristige Scener uden et Øjeblik at ane, at hun staar
midt i Dramaet, hun bliver sin Moders og sin gamle Vens Skæbne
uden at skænke det en Tanke, og hun drager gennem de andres
Nederlag ind til sin egen Skæbne uden at bekymre sig om dem
eller Fremtiden.
Og som et sidste Trin i denne Kvindernes Udvikling i Modsæt-
ning til Mændenes Svaghed, skildrer Maupassant en Art af Kvin-
der, der helt er skabte af den moderne Forfinelse, og hvis Eksistens
netop betinges af Mændenes Svaghed: Mm
e de Burne i Notre coeur
og Comtesse de Mascaret i Novellen L’inutile beauté (i Samlingen
af samme Navn), begge fra 1890, det sidste Aar i hans Forfatterliv.
I Romanen ser man disse Kvinder i Funktion. De vækker Mæn-
denes Elskov ved deres Skønhed og Elegance og ved den Drift
i dem, som byder dem, at de vil vinde Mænd, binde dem og støde
dem fra, kalde dem hen til sig for at se dem komme og saa vende
sig om for at vinde en ny, de vil have dem staaende i Stævne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
