- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
237

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mødets Time, skælvende, jublende og fortvivlede paa samme Tid,
for saa at lade dem vente, lade dem skuffes og, naar de er drevne
til Afgrundens Rand, skænke dem et Øjebliks Gunst. Disse Kvinder
elsker frem for alt sig selv, det vil sige deres Legeme og deres
Evne til at erobre. Naar de i deres Lønkammer skal rejse sig et
Alter, da er det et stort trefløjet Spejl, foran hvilket de kan forgude
deres eget Legeme. Og dog kan de ikke hengive sig. I det afgø-
rende Øjeblik bliver de til Marmor, skønne, kolde og livløse, og den
Mand, som trykker sine Læber mod deres, føler en Isnen gennem
sin Sjæl. Maupassant havde begyndt med at skildre Kvindernes
umættelige Drifter. I en Fortælling som Gal? (Fou i Mlle Fifi) havde
han vist Bestialiteten hos Kvinden, der, naar hun var mættet af
Mandens Elskov, søgte Dyrets, i alle de vittige Smaafortællinger om
Kvinders og Mænds Erotik havde han vist, at Forskellen mellem
Skøgen og den fine Dame kun er, at den første kan et Tegn, som
den anden hurtigt lærer hende af, i den gribende og forfærdelige
lille Roman Yvette skildrede han, hvorledes en henrivende ung Pige,
opvokset i Demimonden, først forfærdes, da hun opdager Sand-
heden, dernæst vil dræbe sig selv for ikke at blive en holdt Pige og
ender med at lade sig forføre, fordi hun er forelsket. Nu vender
han det hele om og viser Kvinden fra den anden Side. Zola havde
forsøgt at skildre saadanne Kvinder, men han havde kun sét dem,
ikke følt dem, og han havde dømt dem uden mange Præmisser.
Maupassant véd alt, hvad en hæderlig Mand som Zola maa mene
om dem. Han indfører en Forfatter af samme Art, og han lader
ham sige alt det rigtige: hun er en Gøglerske, et Uhyre, hun ken-
der sig selv i en beundringsværdig Grad, fordi hun synes bedst
om sig selv af alt i Verden, og hun tager aldrig fejl af det bedste
Middel til at erobre en Mand og fange os. Disse Kvinder er snilde
som en Vild, deres Sanser er raa, de forstaar sig kun paa at pynte
sig og tage sig ud, de er fuldstændig ødelagte af det moderne, for-
finede Liv, og de forstaar ikke, at Kvinden kun er sat i Verden
for to Tings Skyld, der er de eneste, som kan bringe hendes store,
sande og herlige Egenskaber til Blomstring: Kærligheden og Bar-
net. „De er ude af Stand til at føle Kærlighed, og de vil ikke have
Børn; naar de ved et Uheld faar Børn, er det en Ulykke og saa
en Byrde. De er i Sandhed Uhyrer.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free