- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
241

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lige Venskab, der knyttede den syge, ensomme Verdensforagter til
den unge Mand, som skulde begynde Livet.
I en af sine første Fortællinger skildrer Maupassant den Rædsel,
der griber ham en Nat paa Floden, da hans Baads Anker har faaet
fat i noget, som ikke vil slippe. Det er en hel romantisk Skil-
dring af Taagernes og Dybets Magt, og da det endelig bliver Dag,
viser det sig, at det er’Liget af en druknet, som holdt Ankeret fast.
Men fra denne Romantik og denne naturalistiske Forklaring, fra
denne Morgenstund efter Nattens Uhygge, stiger Maupassants Skil-
dringer til en Forkyndelse, der hverken kræver eller tillader nogen
Forklaring. Og han ender med Spørgsmaalet: hvem ved? Maaske
er det sandt, at der er et Væsen omkring os — Le Horla kalder han
det, som ikke kan beskues med vore Øjne, men som dog be-
hersker os. Le Horla! Mystiken og Spændingen, Mørkets Protest
mod Lyset, Fantasiens mod Forstanden, Le Horla, som kan rejse
sig midt i Elskovens Tilfredsstillelse og jage de to fra hinanden, og
hvis Rige er Ensomheden og Natten, i hvilken Galskaben groer.
I en af disse Fortællinger bliver en Mand vanvittig, fordi han, der
paa alle ensomme Menneskers Vis lever med sine Møbler, pludselig
ser disse blive levende — men hvem véd? Er han gal? Er der ikke
bag den Sandhed, vi alle kender, en anden, som ikke kan udtrykkes
i de fattige Ord, vi har til Raadighed?
I dette Spørgsmaal: hvem véd? munder Maupassants Digtning
ud. Hvem véd, om der ikke er en anden Kærlighed, en mystisk,
forunderlig Elskov; hvem véd, om der ikke er et andet Liv, end
det vi forstaar; hvem véd, om ikke alt er Mystik, og hvem véd, om
der ikke vil komme Digtere, som formaar at give dette Udtryk?
Det faldt ikke i Maupassants Lod at arbejde med paa Løsningen
af disse Spørgsmaal, han naaede kun at stille dem, saa lagde Le
Horla sin Haand paa hans Skulder og stirrede ham ind i Øjnene,
til han blev gal. Han levede i tre Aar paa en Sindssygeanstalt, ind-
til han som Helten i Fort comme la mort fik Lov til at ligge ufor-
styrrelig, livløs, ligegyldig for enhver Ulykke. Men hvis man paa
et enkelt Sted vil finde disse Spørgsmaal flyttede ind i Maupassants
eget Liv, hvis man vil se ham uden nogen Forklædning, da skal
man tilegne sig den mærkelige Bog: Sur l’eau. Det er tilsyneladende
en Rejsebeskrivelse, skrevet fra Dag til Dag. „Denne Dagbog“,siger
Poul Levin: Den naturalistiske Roman 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free