- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
247

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dom og Last og Svinskhed, en Mistro til alt og alle, Foragt for dem,
der tjener Penge, og Medynk med de Fattige. Det er betegnende,
at de to Hovedpersoner er to Kunstnere, en Maler og en Digter,’
der ikke kan faa formet den Kunst, de vil. Til hele det store Neder-
lag slutter sig disse tos private Nederlag, de er begge syge, nerve-
svækkede, ude af Stand til at forfølge et Maal med Kraft eller Ud-

*


holdenhed.
Bogen er altsaa et typisk Udtryk for den Del af Naturalismen,
der groede op efter Nederlaget. Den er endnu tristere end noget
Værk af Maupassant, fordi der her hverken,-er Ironi eller Foragt.
Her er kun Mistillid.
Saaledes er Indtrykket, saa snart man dvæler ved Emnet og Per-
sonerne. Men tænker man nu paa Beskrivelserne, bliver alt ander-
ledes. Disse Beskrivelser af forskellige Kvarterer af Paris til forskel-
lige Tider af Døgnet, af forskellige Kaféer, af Stuer og Parker, er
Bogens store Kunst. De er ikke Kunststykker saadan som hos Zola,
naar han er bedst, ikke heller Inventarielister, som naar han er kede-
lig, Huysmans har lært af sin Forgænger: han har iagttaget med en
saadan Taalmodighed, at han kender enhver nok saa lille Ting, men
han benytter kun det af det iagttagne, som kan gøre Billedet levende.
I disse Beskrivelser røber Huysmans sig: Verden er altsaa dog ikke
saa kedsommelig, da der er saa meget at iagttage og skildre i den.
I disse Beskrivelser af den fattige Spisestue hos en Ministerial-
embedsmand, af Buffeten i en Restauration, af Bogbinderværkstedet
eller Forstaden gaar Huysmans helt udenfor sin Romans Grund-
stemning, hans Sprog bliver lyrisk farvet, hans Glæde stiger, han
glemmer helt sine Personer og føler sig kun som Kunstner, og
naar han skal tilbage til Romanen igen, maa han samle sig ved Ud-
brud som: „Alt dette var Désirée ganske ligegyldigt!“x) Disse Be-
skrivelser hidkaldes- ved en ganske tilfældig Bemærkning og’spiller
tilsyneladende ingen Rolle for Romanens Fremadskriden: i Les soeurs
Vatard findes f. Eks. en vidunderlig levende Beskrivelse af Jærn-
banetogene, der kører ud fra en Station, den motiveres ved, at en
af Personerne sér ud af Vinduet, der vender ud imod Jærnbanen,
og bemærker: „at nu skal Toget til Versailles straks køre.“
Huysmans taler altsaa selv i disse Beskrivelser. De er hans Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free