- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
248

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

* kendelser! Han er bedaaret af Paris. I denne Storstad, hvor hvert
Kvarter har sit Særpræg, i dette Mylder af Mennesker, som i
deres Klædedragt, Miner og Bevægelser røber deres Skæbne, har
han en evig Kilde til Glæde. Thi selv om det kun er det grimme
og sørgelige, han ser,— „Naturen er kun interessant, naar den er
/ svag og bedrøvet“ (Croquis Parisiens) — saa er selve Iagttagelsen
1 en Skønhed for ham. Det er betegnende, at han i sin Roman lader
en Maler tale til en Digter derom og lader dem være enige, thi
der er ligesaa meget af Maleren som af Digteren i hans Beskrivelser.
Men hans Beskrivelser er mere end Malerier, fordi de skildrer
Bevægelsen ud over det enkelte Øjeblik, paa samme Tid som de
savner den poetiske Berettigelse i Romanen, fordi de ikke benyt-
tes. Derfor klager Maleren over, at det er Forfatteren og ikke Male-
rens Sag at skildre et bestemt Kvarters Fysiognomi eller Kolorit,
medens paa den anden Side Digteren for at opnaa sit Maal ikke
blot maatte iagttage Kvarteret og gøre sine Optegnelser, men leve i
det, tumle om fra Kælder til Kvist og rimeligvis — hvad Huys-
mans ikke tilføjer — glemme de andre Formaal, han havde sat sig.
Men i sin Ungdom kendte Huysmans slet ikke disse Formaal. Naar
han nok saa rask siger om sin Maler og sin Digter, at de begge
„svor til Naturalismen og det Moderne," mener han dermed kun
Beskrivelserne af det moderne Liv eller rettere Storstaden Paris i
Modsætning til drømte Landskaber eller den klassiske og roman-
tiske Verden af skøn Natur eller gammel Kunst. „Lad dem gaa ad
i
Helvede til med deres Parthenon," det er Formelen. Men ud over
dette naaer hverken Maleren eller Digteren. Den første ender med
at male Tapeter, og naar han skal tale om sine Malerier, siger han:
„Mine Billeder — tja sér Du, det kan være meget morsomt, naar
man om Aftenen ligger vaagen i sin Seng, at tænke paa de Bille-
der, man kunde have Lyst til at gøre men aldrig faar gjort."
Og den anden svarer hertil med et Suk: „Ja, Idéer har man nok
af, men naar man vil udføre dem — saa Godmorgen."
Der er noget forunderlig vagt over dette. Ikke et Øjeblik har
man haft et Indtryk af, at denne Digter eller Huysmans havde
Overflod af Idéer. Det er ingen „Idé", at man ødelægger sin Mave
ved et spise paa Restaurationer, eller at to Pigebørn har forskellige
Elskere. Det er kun en Stump af en Theori, at man skal skildre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free