Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris’ Kvarterer, den naturalistiske Theori var langt mere omfat-
tende, ellers havde den ikke levet. Det er netop Idéerne, der svig-
ter. Huysmans Ungdomsværker viser med gribende Tydelighed, at
der var kommet en Slægt, som havde lært at opfatte Virkeligheden
og gengive den, men som havde mistet Troen paa, at det var muligt
at flytte denne Virkelighed ind i Sindet til nyt Liv, der skabte nye
Problemer. Huysmans fortabte sig i Virkeligheden. For hvert Skridt
han gik, fik han saa mange Indtryk, at han ikke kunde bevæge sig
frit. Han kunde ikke sé Livet for lutter Virkelighed.
Der er kun ét Sted, hvor denne Ring brydes. Det er i En mé-
nage. De to Venner er gaaet hen paa en Restauration for i glad
Stemning at drikke Gravøl over Ægteskabet, som Digteren saa hel-
digt er sluppet ud af. De faar Vinkortet og giver sig til at studere
det. Navnene sætter deres Fantasi i Bevægelse. Romanée og Cham-
bertin, Clos Vougeot og Corton — Gilder og fyrstelig Pragt, Drag-
ter med guldbroderede Slæb og Tusinder af Kærter. Volnay, Po-
mard — Festen rykket nærmere, glade Venner omkring et Bord,
Kunstnerens Atelier, muntre Paradokser, vittige Ordspil. Saa kom-
mer Vinen, de skænker i Glassene — nu forsvandt det Alt, tænker
Maleren. Han drak Vin, der ikke var helt daarlig, det var det Hele.
Trangen til at drømme, til at komme udenfor Beskrivelsen, mel-
der sig uvilkaarligt hos den, der trætter sit Øje og sit Sind med
altfor mange Iagttagelser. Denne Maler, der karakteriseres som en
oprørsk Aand med stækket Kraft, pint af Feberanfald og Nerve-
lidelser, bliver tilsidst saa forpint af Virkeligheden, at han maa lukke
sine Øjne for det Haandgribelige og samle sit Sind omkring Drøm-
men for overhovedet at faa et Indtryk.
Kunstneren foran det fyldte Glas, drømmende om de Glæder,
der venter ham, skønt Skuffelsen skjules paa Glassets Bund — der
er noget i dette Billede, som gribende symboliserer Huysmans’
Generation, dens Higen mod Livet og dens Mangel paa Evne til
at leve det. Denne Kunstner er syg saaledes som Maupassant var
det legemligt, eller saaledes som de andre er det aandeligt, naar
man sammenligner deres kunstneriske Forfinelse med Zolas grove
Appetit. Og at denne Situation ikke er tilfældig, men nødvendigvis
maatte findes i det bedste Værk fra Huysmans’ Ungdom, det vises
klart derved, at det næste, han skriver, det, i hvilket hans Udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
