- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
253

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har gennemskuet sin Samtid, og hvis altid vibrerende Aand snart
faar Paavirkninger af Drømmen, snart af den krasseste Virkelighed
— det er utænkeligt. Den ene er et Vrag, en Halvidiot, den anden
— Huysmans selv. Man kan ligefrem høre Huysmans tale, naar
Des Esseintes Nydelse ved at være den. eneste vaagne i Natten
skildres, og der tilføjes: „maaske blandede der sig heri en lille Smule
Forfængelighed som de forsinkede Arbejdere kender, naar de trækker
deres Gardiner tilside og sér, at alt omkring er slukket, stumt og
dødt Det er Huysmans selv, der ræsonnerer saaledes: Naturen har
haft sin Tid, nu kan Menneskene efterligne alle dens Skønheder
og overgaa dem, og som til Eksempel giver to glimrende Skildrin-
ger af to Lokomotiver, der symboliseres som to Kvinder; det er
Huysmans og ikke Des Esseintes, som gør Bogen betydelig.
Uden at bryde sig om Sandsynlighed, ledet af sin Trang til at
blænde ved Paradokser, har Huysmans ladet Des Esseintes være
baade Vrængbillede og Bekendelse. Derved er Bogen blevet meget
mindre overskuelig end Schacks Fantasterne, som en dansk Læser
uvilkaarligt sammenligner den med. Ogsaa Fantasterne handler om
Fantasilivet, men det udformes forskelligt hos Bogens tre Personer.
Gennem tre Røster taler Fantasien til os i dette geniale Værk: vi
hører Fantasien overdøve Livet, og vi lytter til den som til en sagte
nynnende Kilde, der risler gennem Tilværelsen og faar den til at
blomstre, vi faar at vide, hvad Fantasien er værd, naar vi behersker
den, og hvorledes den dræber, naar vi beherskes af den. Denne
Roman er den lille danske Hovedstad, den danske Natur, den kgl.
danske Ministerialbygning flyttet ud i Uendeligheden, kastet som
en svævende Klode mellem Himmel og Helvede.
Men Huysmans har ikke skælnet mellem de forskellige Arter af
Fantasiliv. Han lader den Person, der i Virkeligheden kun er en
Parodi paa Verdensstadens barnlige og dumme Levemænd, stundom
føle som Digteren, han begaar den uhyre Uretfærdighed at lade Des
Esseintes tale alvorligt.
Han taler alvorligt om den Forbandelse, der følger Digteren og
som atter og atter er skildret: den, der altid iagttager andre og sig
selv, og som til hver Hændelse knytter en digterisk Fantasi, bliver
ude af Stand til at leve Livet. Det var det, Huysmans udtrykte i
Samliv gennem den Scene, hvor de to Venner fantaserer ved Vin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free