Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUYSMANS 257
Romanen Lå-bas indledes af en Samtale mellem Lægen Des Her-
mies og Forfatteren Durtal. Samtalen er en Fortsættelse af de mange
Samtaler i En ménage, og i det Hele taget er det karakteristisk for
Huysmans’ Tvivl og Usikkerhed, at store Dele af hans Værker be-
staar af saadanne Samtaler, hvor ingen af Parterne faar Ret eller
Emnet uddebatteres.
Des Hermies angriber Naturalismen. Ikke for dens gemene Sprog,
men for dens urene Idéer. Den har indført Materialismen i Littera-
turen og lovprist Kunstens Demokratisering. Den fornægter Drøm-
men og forkaster det Oversanselige " n kender intet til Mysteriet,
den kalder alle Passioner og fine Ov^v mge i Sjælen Brunst og
Galskab, den har ingen Anelse om det Højere og Hinsidige, men
nøjes med at forherlige Sædernes Amerikanisering, den brutale
Kraft, Pengenes Magt, Masserne.
Durtal forsvarer spagt Naturalisterne. De har dog befriet os for
Romantikens Marionetter, fjærnet Litteraturen fra den taabelige
Idealisme, skabt Skikkelser, man kan sé og røre ved og sat dem i
Forbindelse med deres’Omgivelser, de har beriget Sproget og kendt
Latteren og Graaden.
Des Hermies svarer: De elsker deres Aarhundrede, og det døm-
mer dem! Flaubert og Goncourts undtages, delvis Zola, han er en
stor Landskabsskildrer og har en vidunderlig Evne til at skildre
Masserne og tolke Folket, men alt det andet er ikke andet end
halvvidenskabelig Jargon, Udklip af Aviserne uden bærende Idé om
Livet og Sjælen. (’) 1
Durtal indrømmer, at Naturalismen er gold. Den skildrer ube-
tydelige Mennesker og giver Inventarielister over Stuer og Natur.
Men dens Afløsning er endnu ikke fundet. Det skulde være en Ro-
man, der bevarede Dokumenternes Sandfærdighed, Nøjagtigheden i
Detaillerne og Realismens klangfulde, nervøse Sprog, men den
skulde samtidig grave dybt ned i Sjælene og ikke forklare Myste-
riet som en Sygdom. Den skulde følge den Vej, Zola har brudt,
men den skulde bryde en ny ovenover, skabe en spiritualistisk
Naturalisme.
Dostojevsky har noget af det, men kun i Malerkunsten finder
denne Retning sit Udtryk. Durtal tænker her paa en Fremstilling
af Kristus paa Korset af den tyske Maler Grtinewald fra Slutningen
Poul Levin: Den naturalistiske Roman 1 7
h l ( ) l 4 < / V n V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
