- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
258

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af det 15. Aarhundrede og Begyndelsen af det 16. Her skildres Li-
delsen og Legemets Forraadnelse rent naturalistisk, medens der
samtidig fra Hovedet udstraaler et himmelsk Skær. Det er det sam-
me, som findes i den stigmatiserede Nonne Anna Katharina Emme-
richs Aabenbaringer og hos Mystikeren Ruysbroek. Og Durtal giver
sig til at overveje, om han da ikke logisk føres til den middelalder-
lige Katolicisme, den mystiske Naturalisme. Han længes efter Klo-
strets Fred, efter den gamle, kristelige Kunst, efter Legendernes og
Helgenbiografiernes Glans og Naivetet. Han er ingen troende,’ men
han drages af Mystiken.
Durtal fortsætter altsaa, hvor Des Esseintes endte, men Huys-
mans indfører den nye Person, fordi han nu vil skildre sin egen
Overgang til Katholicismen og ikke mere tilsløre Angrebene paa sin
egen Tid. Han hader og foragter Raabene om Fremskridt og priser
i Modsætning hertil Middelalderen. Og han forstaar ikke det mindste
af den videnskabelige Aand. Han blander alt sammen: Hypnotisme,
Spiritisme, Brown-Sequards Forsøg og Bakteriologi for at udraabe:
„vi famler i Mørke, det er sikkert" og saa fordybe sig vellystigt i
dette Mørke. Thi der er intet andet, som er interessant end de Hel-
lige, Forbryderne og de Gale.
En hel Tidsalder synes at være gaaet sporløst hen over hans
Hoved, og dog har han modtaget sine Indtryk af den. Men han har
hverken Taalmodighed eller Fantasi til at tænke sig Gaaderne løste.«
Sér han en ny Videnskab som Bakteriologi eller Hypnotisme opstaa,
forstaar han ikke, at alle disse Fænomener først konstateres og saa
vil blive forklarede, men han spørger utaalmodigt: hvor er Forkla-
ringen, og da den ikke kan gives, eller ikke kan gives saaledes, at
han, der er ganske uden Forudsætninger, kan forstaa den, udbryder
han hoverende: Sandheden er, at vi intet véd. Han ser rigtigt, at
netop saadanne Punkter i Udviklingen, hvor Positivismen, det vil
sige Videnskaben, blomstrer, ogsaa fremkalder deres Karrikatyr,
Mysticismen, men han drager ikke heraf den Konsekvens, at Men-
neskenes Utaalmodighed og Snæversyn aldrig springer klarere frem,
end naar et Genis Tanker lyser over Verden.Tværtimod: han synes,
at Mysticismen baade er naturlig og skøn. Medens Zola ilede forud
for Videnskaben og derfor mod sin Vilje blev fantastisk, vender
Huysmans Ryggen til den og længes mod Fortiden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free