Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blomstrede, eller hos de Syge, der i Lourdes modtager Himlens
Naadegaver.
Mindre grelt, men derfor ogsaa mere logisk staar Modsætningerne
(mod hinanden hos Paul Bourget. Han har fra første Færd været
opmærksom paa Spaltningen i sit eget Sind, og før han gav sig til
at studere Samfundet, underkastede han sig selv et nøje Studium.
Ved denne Trang til Selvanalyse er han et ægte Nederlagets Barn.
Han frygter for at begive sig ud i Livet, han tøver, fordi han
synes, at han maa være fuldt rustet, før han træder frem til den
haarde Virkelighed og den strænge Kamp. Der er intet i Tiden, der
bærer ham oppe, gør ham Vejen let og munter, thi det er lutter
barske Røster, han hører omkring sig, da han 18 Aar gammel op-
lever det dobbelte Nederlag i 1870. Hertil kom hans Opdragelse.
Hans Fader var Mathematiklærer og gav tidligt Sønnen Sans for Al-
vor og Grublen. I Romanen Eleven (Le Disciple), i hvilken der fin-
des utvivlsomme biografiske Træk, staar en meget karakteristisk
Udtalelse: „Min Fader anvendte ved min Opdragelse sin store
Grundsætning: „Alt hvad der møder En, skal man forstaa viden-
skabeligt" og forenede saaledes Bondeelementet i sin Natur med
den Nøjagtighed, han havde erhvervet i sine mathematiske Studier.
(Det er ikke blot i Romanen, dette passer, thi Paul Bourgets Bedste-
fader var Bonde). Det er denne Undervisning, jeg skylder den tid-
lige Trang til at analysere, som har fyldt mig fra min første Ung-
dom, og som uden Tvivl vilde have ført mig til positive Studier,
hvis min Fader havde levet."
Grundlaget for Bourgets Værk er Selvanalysen. Men ikke engang
til den direkte Selvanalyse har han Mod. Han gaar en Omvej gen-
nem Bøger. Han taler om sig selv ved at tale om de andre, han
har allerede tidligt læst og tænkt saa meget, at den frie Produktion
er ham vanskelig. Han er ikke som den ukultiverede, utilslebne
unge Digter, der kommer fra Folket eller Bondelandet med en
lykkelig Uvidenhed om, hvad der før er skrevet, og en urokkelig
Tro paa, at først nu opdages Verden, han har ikke Raahedens Kraft,
men undgaar saa tillige dens Uskønhed og Stupiditet, han er for-
sigtig og forbeholden, han støtter sig i sine Digte til den engelske
Lyrik og Heine og Musset uden at naa nogen Originalitet, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
