- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
268

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til. Alt dette, der set udefra er saa uendelig gammelt, skal blive
nyt, fordi det sés indefra.
Det lykkes stundom. Med en uhyre Omhu har Bourget skrællet
Lag paa Lag af de traditionelle Situationer, i hvilke han anbragte
sine tre Personer Hustruen, Manden og Elskeren, for at naa ind til
det inderste, halvt ubevidste Liv i dem. Øvet i Selviagttagelse som
han var, og gennem Studiet af et Værk somTaines De VIntelligence
vant til at analysere Bevidstheden, opløser han alle Hverdagens
Følelser: Forelskelse, Hykleri, Sanselighed, Løgn, Stolthed, Ydmy-
gelse, og fremviser dem som et anatomisk Præparat. Han siger ikke
Læseren noget nyt, men det er nyt, at det siges. Hvad andre Dig-
tere lader os tænke selv og dog paa det Grundlag, de ønsker, det siger
Bourget os, han tvinger os til at beundre den, der tænker for os.
Forstaaelsen kan ramme os med et Sæt, som naar man uanet staar
foran et Spejl. Man sér ikke noget nyt, men man genkender allige-
vel med Forundring.
Paa denne Maade skildrer Bourget Hverdagslivet. Og det ligger
i Sagen selv, at der i alle disse Analyser maa komme noget uende-
lig banalt. Der er adskillige Følelser og Stemninger, som vi alle
kender og endogsaa vedkender os, men som Bourget analyserer med
en Møje, der synes fuldstændig spildt, og han anfører uden Kritik
Maksimer, der er saa selvfølgelige, at man smiler: „Døden regner
ikke mere med vore slette Beregninger end med vore gode Hen-
sigter,” „Bestaar ikke Hjertets Liv ligesom det fysiske Liv af en
uendelig Mængde smaa Ting,“ „En fiks Idé frembringer samme
Virkning paa Hjertet som et lysende og ubevægeligt Punkt paa
vore Øjne, det hypnotiserer Sindet o. s. v.“ Men han kan saa til
Gengæld i ganske faa Ord opløse et Menneskes Bevæggrunde med
en Klarhed, der brutalt blotter noget dybtliggende i vor Natur.
F. Eks. disse Ord om den Officer, der har kendt Heltinden, forsøgt
en Voldtægt, er blevet afvist af hende og dog har pralet med sin
„Erobring”: „Han hadede hende dybt, for det første fordi hun havde
saaret hans Selvfølelse og dernæst paa Grund af den Gemenhed,
han havde gjort sig skyldig i overfor hende. Han havde pralet af,
at han havde været hendes Elsker, havde støttet Praleriet med De-
taljer fra deres Forhold, og det var ikke sandt, og han tilgav hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free