- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
269

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke den uoprettelige Skade, han havde forvoldt hende.“ Kan det
siges kortere og med større Omfang?
Der er altsaa i Bourget mange af de Elementer, der skaber den
store Analytiker, hvad enten han nu er Videnskabsmand eller Dig-
ter, og hvis han havde levet samtidig med Flaubert, var han maaske
blevet det. Nu bærer han samtidig Svaghedsmærket. Hans Kræfter
svigter ham, hvor det gælder det større. Der er i Bogen to afgø-
rende Punkter. Det ene Punkt er det, hvor hun af Sorg og Trods
og i Bevidstheden om sin tidligere Uskyld kaster sig hen til den
Slubbert, som det sidst anførte Citat har skildret. Hun tænker som
saa: naar jeg gaar til min Elsker og tilstaar ham dette afskyelige,
nye Forhold, som ingen Kvinde vilde paalyve sig selv, da maa han

ogsaa tro, hvad jeg siger om mit Liv, før jeg traf ham, og der ligger
bag dette Ræsonnement et Spind af stridige Følelser, som Bourget
udreder med Finhed. Men selve Faldet, Demoralisationen, dette
skæbnesvangre Skridt fra Tanke til Handling, hvorpaa i Virkelig-
heden alt beror, skildrer Bourget slet ikke. Det er betegnende, at
han her nøjes med at stille en Række Spørgsmaal.
„Var det den øjeblikkelige Forvildelse som i visse Øjeblikke faar
os til at udføre Handlinger, som vi senere ikke kan forstaa, at vi
har udført? Var det en kold og klar Viljes Magt over en syg Vilje?
Hvilken Rolle spillede i denne Svaghedstilstand det Ydmygelsens
Raseri, det Vanvid ved sit eget Nederlag, som endnu Dagen igaar
havde behersket hendes ulykkelige Sjæl? Vist er det, at hun ikke
forsvarede sig mod den unge Mands Favntag. Han blev dristigere,
og hun gav sig helt hen til ham.“
Men Fru Bovarys Forfatter vilde have anvendt mange Aars Stu-
dier for at besvare disse Spørgsmaal, som Bourget retter ud i Luf-
ten — som om Sagen dermed var afgjort.
Og som han svigter paa det afgørende Punkt overfor hende, saa-
ledes svigter han ogsaa Elskeren. Han er i Størstedelen af Bogen
ganske uinteressant. Bourget er blændet af hans Elegance og gode
Manerer, hans Ungkarlehjem og hans Morgendress, hans Hjemme-
vanthed i London og ved de fine Badesteder, men han giver ikke
et eneste Øjeblik Indtryk af, at der foregaar noget dybt i hans Sjæl.
Indtil Angeren kommer. Indtil det skal vises, at denne Mand er
ødelagt af Tiden og kun kan frelses ved Troen paa de højere Mag-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free