- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
273

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ved Siden af Romanen André Cornélis, viser Forskellen sig. Den
unge, tarvelig vante Digters Skuffelser i den fine Verden, hvor han
bliver den skønne Verdensdames Legetøj, er skildret med en Vir-
tuositet, der blænder og morer. Men „Hamlet“-Skikkelsen André
Cornélis, der bekender de Følelser, som har behersket ham, medens
han søger at hævne sig paa sin Faders Morder, er slet intet Men-
neske. Han er en Mathematikopgave, der løses. Det er denne Bog,
som Bourget tilegnede Taine, og der ligger noget af en Dom deri.
Thi denne fortørrede, fantasiløse Roman er den sidste Konsekvens
af den Paavirkning, der udgik fra den moderne Videnskab. Symbolet
vilde have været fuldstændigt, hvis Bourget ogsaa havde tilegnet
Taine Romanen Cosmopolis med dens Karrikatur af Begrebet Race,
denne underholdende og uendelig overfladiske Roman, hvor hver
Person er en Repræsentant for en Race: Gorka, tapper og ube-
sindig — Polen; hans Kone uforsonlig og loyal — England; Mait-
land positiv, ufølsom — Amerika; Digteren, fin, iagttagende —
Frankrig osv.!
Saa vidt naaer man da i Forstaaelsen af Bourgets Romaner ved
at studere Analysen i dem. Men hermed er de ikke udtømte. Det
næste Skridt bliver dette, at Bourget — akkurat som i Essais —
vender sig polemisk imod den videnskabelige Aand, som han i Grun-
den ikke forstaar. Denne Polemik, der allerede findes i Crime d’amour,
stiger fra Bog til Bog. Stærkere og stærkere betones det, at Mysti-
ken og Troen er den eneste Redning for de fortvivlede Sjæle. I Ro-
manen Eleven (Le disciple) kulminerer disse Angreb. Denne Bog
skrev Bourget, da han var 37 Aar gammel (1889), og han føler sig
allerede nu saa ældet, at han i Fortalen med en uhyre Pathos taler
til „den unge Mand“ omtrent som en Bedstefader til en Konfirmand
og kalder ham „mon enfant“. Han taler om sine Ungdomsminder
fra den Gang, Kanonerne tordnede omkring Paris. „Vi var ikke
glade den Gang paa vore Studenterkamre. De ældste iblandt os var
dragne bort til Krigen, og vi, som maatte blive i Skolen og sad dér
i de halvtomme Klasser, vi følte allerede dengang Tanken om Fædre-
landets Genoprejsning tynge paa os. Vi tænkte allerede den Gang,
i det skæbnesvangre Aar 1871, paa Dig, Du unge Franskmand, der
lever nu, alle vi, som vilde vie vore Kræfter til Litteraturen."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free