- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
279

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er fødte paa forskellige Steder i Frankrig, og Familjen er derfor
sammensat af forskellige Typer. Men denne hjemløse Lærer elsker
Videnskaben og den frie Tanke, og han har ladet sine Børn udvikle
sig frit ogsaa i religiøs Henseende — de er ikke engang døbte.
Hvad er Følgen? At Hjemmet er opløst, at Datteren forføres, at
den ene Søn bliver en Forbryder og den anden sønderrives af Tvivl.
Den ulykkelige Familje boer naturligvis i Rue Claude Bernard!
Som Modsætning skildres en troende Lærd af god Borgerslægt, i
hvis Liv og Hjem alt er Lykke og Fred. Man mærker, at der er
gaaet en grov og forbitret Agitation forud for denne Plumphed, man
mærker Kamptidens Paradokser i denne Bogs Handling, der gaar
ud paa, om den fritænkeriske Vida^kabsmajids Søn skal lade sig
døbe for at kunne ægte den troencæ Videnskabsmands Datter —
ikke om han skal tro, thi det gør han, men om han skal underkaste
sig Daaben og tro paa selve Ceremonierne. Men dette er kun Ram-
men om en Række Betragtninger om Kristendommens Forhold til
Videnskaben, om Arbejderspørgsmaalet, om Adelen, om Revolutio-
nen, hvor Bourget forkaster enhver Tvivl og sætter Lydigheden mod
Katholicismen som en ubetinget Fordring. Han er konservativ ud i
de vildeste Konsekvenser, ja, han nægter endda, at en Mand har
Ret til at arbejde sig opad i Samfundet, enhver har lydig at blive
paa sin Plads, og de unge Idealisters Forsøg paa at oplyse Arbej-
derne er en Ulykke.
Det kan være meget godt, at disse unge Mennesker, der har dan-
net en Union Tolstoi med Motto Natur, Videnskab, Fremskridt, Ret-
færdighed, opretter en Restauration,’ hvor Arbejderne kan faa sund
Mad og afvænnes med at nyde Alkohol, men de forgifter dem meget
mere ved at præke for dem om den absolute Retfærdighed og den
almene Lykke! „Thi enhver moralsk Læresætning, der ikke er lige-
saa gammel som Samfundet, er en Fejltagelse. Samfundet er ikke
noget, Menneskene har skabt, det er et Udslag af Naturen, der føl-
ger sine egne Love, som vi maa konstatere for at underkaste os
dem. To af disse Love, som fra Tidernes Morgen har eksisteret, er
Uligheden og Smerten. Men samtidig har Mennesket to Ting, hvor-
efter det stræber, og som ligeledes har bevaret sig gennem Aar-
hundreder: Retfærdigheden og Lykken." Hverken Revolutionen
eller Hedenskabet har forstaaet disse Love og maatte derfor gaa til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free