Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lagte, vil man hurtigt sé, at der hos dem begge findes altfor meget,
som ikke vilde blive iagttaget. Og dog er Den røde Lilje — maaske
den skønneste Skildring af moderne, højt kultiverede Menneskers
Kærlighedsliv, der findes i fransk Litteratur — en direkte Fortsæt-
telse af Maupassants Romaner, og dog har Paul Adam forsøgt en
sammenhængende Skildring af det moderne franske Samfunds Ud-
vikling ligesom Zola. Men det er ikke Værker af den Art, at man
har Trang til at gøre op med dem, saaledes som man har det over-
for de Værker, der i den foregaaende Generation var Signaler til
Kamp, og som man selv har maattet stride med og se i forskellige
Belysninger, efterhaanden som man blev sig selv bevidst.
Thi det, som her er forsøgt, er at skildre vort Liv, vore Resul-
tater. Hvor mange Navne, der blev taget med, var uvæsentligt, naar
blot hver enkelt Undersøgelse blev levende, blev foretaget saa at
sige indefra, indefra et moderne Menneskes sjælelige Liv. Kun ved
denne Methode er der Haab om, at Kritiken paa samme Tid bliver
overskuelig og dybtgaaende. Den, som kun sér historisk paa Littera-
turen og ikke oplever den, naaer ikke videre end til Opremsning
af Navne og golde Referater af Værkerne.
Det er umuligt at studere den franske Naturalisme uden at opleve
den. Hvert Øjeblik standser man og synes, at det er Ens eget, der
skildres. Baade Sejre og Nederlag føles som noget personligt; der
gemmes i Naturalismen uendelig meget af vor Arbejdsdag og af vor
trætte, drømmerige Aften. Hvor meget af sit, man finder i Natura-
lismen — det bliver det hver enkelts Sag at afgøre. Af en Litteratur,
der ligger En saa nær som denne, opfatter man naturligvis kun et
Fragment, og i Virkeligheden kan og bør man slet ikke ende Frem-
stillingen. Det er et Arbejde, som man efter Aars Forløb, slutter
baade med Glæde og med Smerte. Med Smerte fordi man føler dets
Utilstrækkelighed, med Glæde fordi man véd, hvor meget der staar
tilbage at udføre.
April 1902 — Marts 1907.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
