- Project Runeberg -  Første Indledning til den almindelige Naturlære /
4

(1811) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Naturvidenskabens Aand, Betydning og Øiemed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dyr- og Væxtriget selv; men ogsaa denne Eenhed er atter kun et Leed af en
høiere, og saa fremdeeles, indtil Tanken taber sig i en Grundeenhed for hele
Naturen. Hvor vi end henvende vort Øje, finde vi paa ny den samme
Eenhed. De Love, som gjelde for vor Maanes Bevægelse, gjelde ogsaa for dem
der ledsage de andre Planeter. Disse Planeters Bevægelse omkring Solen
fuldbyrdes atter efter de samme Love, og hver ny opdaget Klode tjener kun
til at bekræfte den gamle Lov. Men endnu herved blive vi ikke staaende: vi have
endog Grund til at antage, at vor Sol, tillige med mange andre, gjentage i det
Store det som vort Planetsystem, dermed sammenlignet, kun viser os i det Smaae.
Gaae vi omvendt fra hine Verdenskloder til Legemerne her paa Jorden, saa
finde vi, at de alle uden Undtagelse lyde de samme Bevægelsens og
Tyngdens Love, som hine store Verdenslegemer, saa at vi af vore Forsøg over
Bevægelserne her paa Jorden formaae at uddrage Følger, som gjelde for
det hele Alt. Kjende vi nu ret disse Bevægelsens Love, saa kunne vi ogsaa
beregne, hvorledes Verdensklodernes Stillinger have været, og hvorledes de
til enhver given Tid skulle vorde. Stjernekyndigheden frembyder os herpaa
mangfoldige Exempler. En lignende Lovstemmighed have vi ogsaa fundet,
skjønt langtfra endnu ikke udmaalt med samme Nøiagtighed som i Astronomien,
for Tidsfølgen i adskillige andre Naturbegivenheder, saasom regelmæssige,
skjøndt endnu ikke ved Tidsmaal bestemte, Perioder i Jordklodens Udvikling,
i de dynamiske Virkninger, i Magnetnaalens Bevægelse.

Disse Exempler oplyse os, hvad Philosophien strængt beviser, at
enhver velført Undersøgelse af en indskrænket Gjenstand opdager os
en Deel af det Heles evige Love.

§. 5.



Disse Love nu og den Kraft, hvorved de udføres, ere det eneste
Uforanderlige i Naturen. Medens enhver Ting uophørlig stikker sit Sted, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturlaere/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free