7 (Første Indledning til den almindelige Naturlære)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Naturvidenskabens Aand, Betydning og Øiemed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

glad erkjeender, at de faa Lysglimt det blev ham tilladt at skue, ere nok til at
hæve ham høit over Støvet. Det er desuden ikke ved den klare
gjennemtrængende Fornuft allene at vi staae i Sammenhæng med Naturens indre
Væsen. Som der i Smagen for det Skjønne blev medgivet os en Sands for Aandens
Aftryk i Formerne, i Samvittigheden en Sands for Fornuftens Aftryk i Livet,
saaledes blev os ogsaa medgivet en Sands for Fornuftens Aftryk i
Naturvirkningerne, hvorved vi føle os den nærmere, og uden Tydelighed i det Enkelte
modtage et Indtryk af det Heles Majestæt. Denne ahnende Ligestemthed med
Naturen veileder Fornuften i dens Grandskning, og denne vækker, forstærker
og renser atter hin: begge staae i den inderligste Forening, dog saaledes, at
hin i Livet, denne i Videnskaben maa have Herredømmet.

§. 9.

Man vil nu ret levende føle, hvor uværdigt det vilde være at gjøre
Nytten til Øiemedet for denne eller nogen anden Videnskabs Dyrkelse; thi
naar vi spørge om en Gjenstands Nytte, saa give vi derved tilkjende, at vi
ikke tillægge den et Værd i sig selv, men kun med Hensyn paa noget andet,
der da maa være høiere. Skulde altsaa Videnskaben dyrkes blot for dens
Nytte, saa maatte der gives noget et fornuftig Væsen værdigere end
Fornuftens Brug, eller en bedre Deel af Mennesket end den aandelige; men er dette
umuligt, saa er Indsigt noget i sig selv Godt, og ingen fremmed Grund
behøves, for at ville erhverve sig den. Videnskaben maa da dyrkes for dens
egen Skyld, som vort inderste Væsens Livsyttring, som Erkjendelsen af det
Guddommelige. At dette nu ogsaa i den lavere Kreds frembringer de
herligste Frugter, er en Følge af den Fornuftharmonie, som besjæler alt. Disse
Frugter ere Eet med det man kalder Videnskabens Nytte, og saaledes at
betragte denne, er det samme som at beskue Videnskabens Herlighed ogsaa fra et
lavere Standpunkt. Dette hører med til Betragtningens Fuldstændighed,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/naturlaere/0015.html

		Første Indledning til den almindelige Naturlære / 7 (1811) Author: Hans Christian Ørsted Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|