Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Naturvidenskabens Inddeeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
blot beskriver Himmellegemernes Stilling, Form o. s. v. Selv Anatomien og
Krystallographien maae henregnes til Naturbesfrivelsem skjøndt de allerede
meget nærme sig den undersøgende Deel. — I denne blive vi ikke staaende ved
hint forste Bekjendtskab med Tingene, men betragte dem i Virksomhed, og
stræbe at opdage de Love hvorefter samme retter sid. Man kalder denne Deel
af Videnskaben med ct særegent Navn Naiullockem I denne skjælnes atter
den almindelige og læs-Inderlng Hin fremstiller de Love hvorefter alle
Legemer virke paa hinanden, Uden Hensyn paa noget særegent Hele, hvortil
de kunde høre. Denne stræber at udvikle og fremstille det indvortes Verset-,
og Sammenhænget-, i et for sig betragtetHele. Herhid hører Læren om Ver-
densklodernes Bevægelseslove, Astronomie iOrdets strængere Betydning:
Læren om- Jordklodens lldvitlingslove, Geologie: Læren om de organiske
Væseners Natur, Phl)siologie. Egentligen herske i hele Naturen de sam-
me Love, kun i en høiere eller lavere Ordenz men denne Forskjael i Potents,
hvori Naturlovene forekomme, gjør allerede en meget væsentng Forskjaslj Vi-
denskabens Fremgangsmaade og Foredrag. Dette er saa meget mere Tilfæl-
det, som man ikke umiddelbart kan sammenknytte den ene Deel med den an-
den, og af den ene Deels Grundsætninger fuldkomment udlede den andens,
men maae begynde hver Deel især fra et nyt Oprindelsespunkt, ja i nogle
atter maae have slrre Hovedpunkter, der hverken afhinanden indbyrdes eller af
en høiere fælles Grund bestemt nok kunne udledes, men mere ved en Artaf
Eenhedsfolelse maae sammenknyttes-. Denne Mangel af stræng Sammenhæng
er en naturlig Følge af Videnskabens Ufuldendthed. Jo videre vi ere rykkede
fremtJndsigt« jo mere have alle dens Grene nærmet sig til at udgjøre et
Helez og ved den speculative og empiriske Naturvidenskabs Samvirken vil
dette Maal, hvortil man-alleredekjendeligen stræber-, for saavidt menneskelige
Kræfter tillade det, opnaaes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
