Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Naturvidenskabens Inddeeling - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturbefkrivelsen kunde ogsaa med et megetpaffende Navn kaldes Natur-
kyndigheden, ligesom vi kalde den, der besidder samme, en Naturkyndig.
Den som arbeider i den undersøgende Deel, kaldes en Naturgrandsker. Det
forstaaer sig, at ingen tænkende Maader blot Naturkyndig, om end Naturkyn-
digbeden er hans lHovedformaal. Selv i det videnskabelige Foredrag staaer ingen
3 af Delene saa ganske for sig, men den ene streifer let ind i den andens Ene-
mærket-.
m. Almindelig Naturlære. Dens Inddeellng, Mckhodc
og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele.
§. 12.
Den almindelige Naturlære, som her skal afhandled, kaldes ogsaa
med et andet Navn Physik, hvorved da Ordet tages ifm snasvrCstc Betydning.
Undertiden kaldes den ogsaa med et altfor indsskroenkende Navn Ex:pe)cimen——«·’
talphysik, fordi den saameget muligt benytter sig —af Experimenter til at un-
dersøge Naturlovene, og til at bekræfte de fundne Sætninger. Vi have seet,
at dens Gjenstand-ere de Forandringer-, der kunne foregaae mod Legemerne i
Almindelighed Herefter maae den da inddeles. Men Legemernes Foran-
dringer kunne være af to, fra hinanden paa en meget væsentlig Maade for-
» skjaellige, Arter-: de udvortes og indvortes. En blot udvortes Foran-
5 dring, der altsaa ingen Indflydelse maae have paa Legemets Beskaffenhed,
kan kun betraeffe dets Forhold til andre Legemer-, altsaa dets Stilling, dets
Sted. Men en Forandring i disse kaldes Bevægelse , og Videnskaben her-
om Bevægelsesloere. Blot indvortes Forandringer kunne ikkun foregaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
