Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deraf, følgeligen danne-os en Forestilling, der ei fuldeligen svarer ’til Gjen-
standen. Gaaer derimod Forsøget ved Siden af Tankeu, saa er Vildfarelsen
ei uden ved flere sammenstodende Feil mulig.
§. 16.
Men vi kunne endnu betragte den erperimentale Kunst fra et høiere
Synspunkt Det er ikke blot for at beskue den udvortes Verden, eller for
at udfinde sammes Væsen, at den saaledeshar afsluttet sig tilt en eiendomme-.
lig Efterskabelseskunst: den vil tillige sætte vor Aand selv i en«skabende Virk-,
somhed, for derved at frembringe en med Naturens bestandige«devikling mere
harmonisk levende og, kraftig Kundskab. Det Eiendommelige heri er da den
skabende Fremgangsmaade (den genetifkc Method·e), og denne kan ei. blot-»
sinde·St ed, hvor vi omgaaes med legemlige Gjenstande, men har ogsaa fuld-»
komment hjemme i alt det som blot fremstilles for den indre Sands Naar
vi lade et Punkt, i vor Forestilling, bevæge sig for at frembringe en Linie,
eller en Linie dreie sig om fit ene Endepunkt, og med det andet beskrive en
Kreds, hvad er dette da andet end et Tankeexperiment? Differkential-. og In-
tegralregningen bestaaer i- intet andet end slige Tankeforsøg, og Betragtnin-
ger derover. Hvor denne Fremgangsmaade kzan finde Sted, og det kan den
langt oftere end man skulde- troe, er den særdeles skikket at tilfredsstille en
livfuld og kraftig Aands Stræben eftxer Indsigtz thi ved andre Fremstillings-
maader erfaret man iAlinindelighed mere hvnrfor man maa vczre overbeviist
om at Noget er saa, end hvorfor det virkeligt er Her faae vi derimod ens-
hver Sandhed at see i sin Fødsel. Grunden til dens Væren og til vor Vis-
hed derom falde sammeni Eet z saa at, naar den paa denne Maade er frem-,
stet, den tillige er beviist- Ham det- nu til Naturlærens Væsen, saaledes at
lade Tankern es Udvikling-følge Tingenes , saa er det klart, at man deri ofte
maa tage sin Tilstagt til hine- Tankeforsag, hyilke man hidindtil alt for me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
