Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
get har overseet- De skjønneste Moder afkdette Slags Fremstilling har Kant,
dog uden selv-at gjøre opmærksom derpaa , givet »os i fine metaphysiske Ve-
gyndelsesgrunde til Nattrrvidenskabem
§. 1 7.
Mathematiken deeltager paa en meget Jbetysdende Maade i Naturlærens
Foredrag. Dette ligger ogsaa ganske i Tingens Væsen. Enhver Forandring
har jo sin Størrelse-, hver af dens Dele ligesaa. Disse Størrelser, saavel-
som Maaden hvorpaa de foige af hverandre, kan ene ved Mathematikens
Hjelp bestemmes. Bevægelse«slceren har næsten ganske forvandlet sig til Ma-
thematik-. Kraftlceren venter paa den opfinderske Aand, der kan føre den til
samme Punkt; thi de indvortes Kræfter vise sig kun i Tiden og Rummet, og
deres Love kunne først da ansees som os fuldkomment bekjckndth naar vi kun-
ne fremstille alle derved forekommende Forhold i deres rette Størrelse Man-
ge af Naturlærens fortrinligste Bearbeidere have alt for meget søgt at paatryk-
ke den Mathematikens, eller rettere den Enklidiske Geometries Form , hvor-
ved den er bleven betragtet som en anvendt Mathematik Man berøver der-
ved Videnskaben sin naturlige Form. Mathematikeren søger af det mindst
mulige Antal af enkelte Grundsandheder at iidlede alle sine Sætninger. For
den kunstrige Strænghed i Beviserne opoffres alle andre Betragtninger-. Selv
i hans Videnskabs anvendte Deel, hvor han maa laane visse Grunderfarim
ger, seer han ncest efter disses Klarhed og Bestemthed , ene paa at hjelpe sig
med saa faa som muligt. Naturgrandskeren derimod stræber fornemme-Ugen
efterat finde den meest umiddelbare Forbindelse mellem de forskjeellige Natur-
kræftert3 Virkninger. For ham ere de Erfaringer, som ydkathematikeren kan
maa laane, Eiendom. Han frygter altsaa ikke for at bruge dem til sine
Beviser irige·li·gtMaal, naar han kun kan fremstille dem med det tydeligePrceg
af deres indbyrdes Sammenhæng-; hvorfor han da ofte umodne-an aer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
