Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Almindelig Naturlære. Dens Inddeeling, Methode og Forhold til Naturvidenskabens øvrige Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
enkelte Kraften hvis Styrke og Forhold iTid og Rum dajville udgjøre
dens væsentligste Gjenstand. Herved maatte da vor Videnskab forvandle sig
til en Naturens Mathematik, der vistnok saa meget vilde overgaae det som«
vi hidindtil under Mathematik-me- Navn sorestillede os, at denne Yttring nu
letteligen vil synes mange at robe en alt for lav og indskrænket Forestilling
om Naturlærens Væsen.
Forsatteren har allerede for nogle Aar siden forsage en Fremstilling af
Geometrien, saaledes som den ovenfor er beskrevrm Naar han har havt Lei-
lighed til endnu noget mere at udføre den, skal han offentligen soreleegge
den Sagkyndiges Bedommelse.
§. 18. ’
Naar vi udfinde, under hvilken almindelig Naturlov et Særsyn staaer-
eller naar vi tilbageføre en mere indskrænket Naturlov paa en almindeligere,
faa siges vi at forklare samme. Saadant kan ogsaa betragtes som en mindre
udbredt Virknings Indbesatning under en mere udbredt, og paa denne Maa-
de en Virknings Forklaring forestilles som Angivelsen af dens Aarsag. Naar
man ikke tydeligen seer, under hvilken Natur-lov en Virkning eller en Samling
af Virkning-er staaer, saa søger man at opfylde denne Mangel ved en jSet-
ning. Man har givet saadanne Navn af Gisningcr, Hypvthesek. De
ere egentlig at betragte som Tankeforsøg, hvorved man vil opdage om Noget-
af en vis Forudsætning, tilsammentagen med de øvrige Naturlove, lader sig.
forklare. Finder man at alt i en rig og mangesidig Erfaring af Gisningen
—kan forstaaes, saa antager man den for sand. Viser derimod nogen Omstæn-
dighed sig stridende mod Forudsætningen, saa forkastes den, og man søger
en ny, der atter ved en lignende Prøve muligen kan omstodes, og saaledes
videre , indtil maa træffer een, som ei under Prøven·tilintetgjores Naar
D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
