Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den almindelige Naturlæres Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
d. 1644) og Johan Kunkel von Lowenstern (f. 1630) fortjene at nav-
nesz men til en nogenlunde klar og reen Oversigt hævedee3 forst Chemien ved
Johan Joachim Becher (f. 1645, d. 1682 ell. 1685), der gjordeIldens
Betragtning til denne Videnskabs Middelpunkt, og derved lagde Grunden til
en Theorie, der under Navn af den phl ogisriske bestod i mere end hundre-
de Aar, og hvoraf det væsentlige er gaaet ovet i de nyere. Endeligen fortje-
ner i denne Tidsalder endnu at nævnes JohanMayow (f.1645, d. 1697),
hvis Theorie var hundrede Aar foran sin Tidsalder, men som derfor heller
ingen mærkelig Indflydelse havde paa Videnskabens Gang.
Med Gotxfricd Vilhelm Leibnitz (f. 1646, d. 1716) og Isaak
Dkklviotl (f. 1642, d. 1727) begyndte-B en ny Tidsalder-. Deres mathe-
matiske Opdagelser gave Mechaniken en ny Retning, især ved Differentials og
Jntegralregningens Opfindelse. Herved opstod en høiere Mechanik, hvori
Mewton endog lærte os at indbefatte Lovene for Verdensklodernes Bevægelse.
J Læren om Lyset have ligeledes hans Opdagelser begyndt en ny Tidsregning-
Disse Mænd havei Philosophie-, Mathematik og Naturlare lagt Grunden til
det attende Aarhundredes videnskabelige Forfatning. Fornemmeligen havde
man nu iden mathematiske Naturlære en Grundvold, hvorpaa man kun behø-
Vede at bygge fort-. Dette skrede ved Johan, Jacob og Daniel Ber-
Uoulli (en Slægt der blomstrede for Videnskaben i Slutningen af det sytten-
de, og den største Deel af det attende Aarhundrede-) ved Leonard EUler (f.
·17o7, d. 1783), LouisJean le Rond dAlembert (17s7, d. 1784)
og de endnu levende Louis de la Grange og Pierre Simon de la Place,
som alle have bidraget betydeligt til den høiere Mechaniks Fuldkommenhed,
og derved tillige ledet os til at løse mange as Naturlærens Opgaver. Af
Opdagelser i den mechaniske Physik, hvortil Seiren ikke kan søges i de New-
toniske, er den viskyideErnst FlorenzFriedrieh Chladni (ka Samtidigey
at Lydbevoegelscn kan gjøres Øietsynlig, blandt de niarkvterdigste, hvortil end-
E 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
