Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den almindelige Naturlæres Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36·
nu kommer, at han klarere end før var skeet, adskilte Læren om Lyden; som
en Undersøgelse over Legemernes indvortes Zittringer, fra Naturlærens
øvrige Dele. · Ogsaa den Kunst at sorfcerdige mathematiske og
physiske Redskaber er i vort Aarhundrede bragt til en før ukjendt Høi-
de. Men alle de Fremskridt, Naturlærens mechaniske Deel siden Newwn
har gjort, kunne dog neppe maale sig med dem som imidlertid ere gjorte i den
dynamiske. Paa Overgangen mellem det syttende og attende Aarhundrede ·
udviklede Georg Eknst Stahl (f. sidst-, d. t7z4) det Becherske System
i Chemien saaledes at han fortjente at kaldes dets anden Skifter. Stephan
Franriscus Geoffroy (f. 1672, d. 1731) bragte først Læren om de chemi-
ske Tiltrækningeri System, og gav derover Tabeller. Thorbern Vei-g-
Matm (f. 1734, d. 1784) udvidede derpaa denne Lære betydeligt, og end-
nu i vore Dage have Richard Kirwnn, Guhton de Morveau og C. L.
Bccthollet bragt denne Lære de øvrige Naturlove nærmere. Imidlertid
undersøgte en Række as forstroeffelige Chemikere de mærkværdigste Legemers
Bestanddele og Forhold til hinanden, og cpdagede derved nye Stoffer, som
intet Aarhundrede før har kjaendt. Undersøgelsen over Legemernes Bestand-
dele forvandledes derved til en sammenhængende Kunst, der i»sorskjællige
Mæsteres Hænder bestandigt kunde give overeensstemmende Udslag. At anføre
alle dem som i denne Henseende have erhvervet sig stor Berotnmelse, vilde
være for vidtløftigt Jblandt de meest udmærkede fortjener at nævnes Bely-
Malm, Karl Wilhelnl Schecle (f. 1742, d. t786) og de endnu levende
Vauqvclitt og Klapwth. Med alle disse Bestræbelser synes dog denne
Kunst at have mange Skridt tilbage, sor den naaer til Mechanikens Fuldkom-
menhed. Blandt Undersøgelse-Knastens store Erobringer i dette Aarhundrede
er især den nærmere Kundskab om Luftarterne. Som det syttende Aarhun-
drede lærte os Luftens mechaniske Egenskaber at kjænde, saaledes har det at- ’
unde oplyst os dens chemiske Stephan Hales lhvis Hovedvterk udkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
