Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den almindelige Naturlæres Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881
de samme Naturkræfter yttre sig ide chemiske, electriske og magnetiske Virk-
ninger, iLyset, i Varmen, ja endog i de organiske Legemers Livsyttringer.
Sine Forsøg anstillede han sor det meste med en overordentlig Flid, og ofte
med overmaade ringe Midler. De over de electriske Kræfters Virkning paa
det dyriske Legeme anstillede han tildeels paa sig selv, med et Mod og en Op-
offrelse, hvori han ikke let vil sinde Efterlignere. De Forsøg han i Anled-
nkng af Herschels Opdagelser anstillede over Lyset, ere upaatvivleligt de vig-
tigste siden Newton3.- Vore Samtidige, Jacob Berzelius og Humphry
Davy have ogsaa ved deres Arbeider bidraget meget til at bekræfte Sammen-
hængen mellem de chemiske og elektriske Virksomheder, den forste ved at vise
hvorledes Saltene ved Electriciteten kunne adskilles-, den sidste ved endnu vi-
dere at udføre dette, og tillige at opdage, at Alkalier og Jordarter ere for-
braendte Metaller, tilhvilken Opdagelse atter den forste har levet-et fortræffe-
lige Bidrag. ,
Paa den almindelige Natur-lære har ogsaa Philosophiens Fremskridti
det attende Aarhundrede ikke været uden Indflydelse-. Jmmamlel Kants
Skarpsind befriede den fra det atomistiske System, der, skjønt af speculativ
Oprindelse, dog lagdes til Grund i den erperimentale Naturlære. F. W.
J. Schelling skabte en nye Naturphilosophie, hvis Studium ikke kan andet
end vaere den experimentale Naturgrandsker vigtigt, og baade maa vække
mange nye Ideer hos ham, som ogsaa foranledige ham til gjentagen Prøvelse
af Meget, der før ansaaes som afgjort. Til Naturphilosophiens Fuldkom-
menhed har ogsaa Henrik Stefsens bidraget meget, fornemmeligen ved sine
Undersøgelser over Jordklodens Udviklingslove, der staae i saa megen Sam-
menhæng med den chemiske Naturlare (§. 2o).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
