Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forfatterens Fortale til første Udgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dele af en Videnskab, naar man indskrænker sig til samme, og gjør denne
til sit Livs eneste Opgave. De Mænd, som gjøre dette, have Leilighed
til at berige Videnskaben med et langt større Antal af Opdagelser, og
vinde med Rette for hver af dem ny Ære. Men saa hæderlig og
frugtbringende denne Selvindskrænkning end er, fordrer dog Videnskabernes
Udvikling i Almindelighed, at ikke Alle hengive sig dertil. Ingen
Videnskab skal være noget Enestaaende; den skal sammenknytte sig med alle
andre og med hele Menneskelivet; uden dette kan Videnskabens Idee ikke
virkeliggjøres i dens hele Udstrækning. Men den, som vil medvirke til
denne Behandlingsmaade af en Videnskab, maa opgive mange
Foretagender, som sigte til dens indre Forfuldkomning, hvorimod det vel kan
lykkes ham, paa sin udstrakte Tankevandring at finde Noget, hvorved han
kan udvide dens Grændser; men om dette end skeer, ville hans
Bestræbelser aabenbart dog ikke vere ufrugtbare i Aandens Rige. Enhver
maa vælge mellem disse Behandlingsmaader efter sit naturlige Kald;
men vogte sig for den Indbildning, at hans er den eneste.
Jeg har i denne Lærebog stræbt at behandle Videnskaben saa meget
som muligt i den experimentale Aand, hvortil hører, at man lader
Sandheden fremtræde for Anskuelsen, ikke blot for det udvortes Øie, men
ogsaa for den indvortes Sands. Herved kommer Foredraget til stærkt at
fjerne sig fra det mathematiske. Hvis Nogen af en, i sig selv
velgrundet Beundring for Mathematikens store indvortes Fuldkommenhed og
mægtige Hjælpemidler, lader sig forlede til at ønske Naturlæren
udelukkende behandlet mathematisk, vil han aldrig vinde Bifald hos dem, der
ere fortrolige med den experimentale Behandling. Begge
Behandlingsmaader ere nødvændige for Videnskaben, men den ene bør ikke sættes
istedet for den anden. En Fremstilling, som har den høieste
Kunstfuldkommenhed i Mathematiken, vil som oftest være stridende mod
Naturlærens Kunst. Det forstaaer sig, at der herved ingenlunde nægtes, at
Naturlærens Dyrkere maae forene Mathematik med deres Erfaringskunst,
og at Mathematikernes dybsindige Arbeider til alle Tider have bidraget
udmærket meget til Naturlærens Fuldkommenhed.
Jeg anseer det for en stor Lykke, at Naturlæren kan og bør
behandles som en Erfaringsvidenskab; den bliver derved folkelig, det er:
den griber lettere ind i Menneskelivet. Denne Virkning har den endnu
langt fra ikke udøvet i den Udstrækning, som ønskeligt var; men den
Stræben, som nu mere og mere gjør sig gjældende, at indføre den i
Skolerne, lover de skjønneste Frugter. Vel sandt, at man allerede længe
i nogle Skoler har givet Underviisning i Naturlæren, uden at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
