Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Indledning - 1—19. Naturlæren og dens Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferste Indlcdning. 5
Tilfcrlde afbandler den i vore Dage mange indvorles Forandringer, som
henhere til andre Dele af Naturvidenskaben. Chemien i den mere ind-
skrccnkede Betydning knnde ogsaa kaldes Stoffernes Chemie.
I samme Grad som Videnskaben udvikler sig, bliver det vanskeligere at
finde skarpe Grcrndser mellem Naturlcerens mechaniske og 6)emiske Deel.
Ved Uovidelsen af vore Kundskaber om Varmen er man nn kommen til
dm Overbeviisning, at den frembringes ved Svingninger i den overalt
udbredte HEther og er samme Love underkastet som Lyset. Det bliver mere
og mere sandsynligt, at de elektriske og magnetiske Virkninger ligeledes frem
bringes ved Mtherbevægelser, ja, at Mtherbeucegelser have en stor Betyd
ning i Stoffernes Forbindelser og Adskillelser. Det bliver derfor alt niere
og mere sandsynligt, at alle Natnrlccrens Dele engang ville udgMe en stor
og dybtindtrcengende Bevægelseslcrre.
15. EndskMdt vor Videnskab har til Hovcdformaal at af
handle Naturlovene i deres Almindelighed, bliver den dog ikke
staaendc ved denne, men fremstiller dem tillige i deres ncermeste
Anvendelse paa Naturforholdene, saa at de sees i Forening med
Virkelighedens Indholdsrigdom.
16. Uagtct Knnstcn at exfterimcntere lader sig anvende ved
Undcrspgclsen af alle Gjenstande, som staae til vor Raadighed,
har den dog fnndet den meest omfattende Anvendelse i den al
nundelige Natnrlcere, saa at man endog har givet denne Navn
derefter og kaldet den Experimentalfthysiken. Ingen anden
Deel af Naturlceren har saa stor en Frihed i Valget af Gjen
standene for sine Experimenter, da det ordentligviis er med Jord
klodens «organiske Stoffer, den handler. Denne Frihed er den
ogsaa meget nødvendig, da Gjenstandene og Virkningerne i den
uorganiske Natur kun sjeldent fremtrcede med en saa skarpt be
tegnet Selvcgcnhed (Individualitet) som i den organiske. Den har
derfor vaa en eiendommelig Maade i sig optaget og udviklet den
experimentale Kunst. Ved den eftersporer den det Skjulte i Na
tnrvirkningerne, og forsaavidt Sandhederne allerede ere opdagede,
brnger den E).’fterimenterne baade til at bevise dem og til at
fremstille dem klart for Anskuelsen. Idet Physikercn saaledes
efterstaber det, som Naturen freiM-inger , forscettes Aanden selv
i en stabende Tilstand, hvori den kommer i en mere inderlig
Overensstemmelse med Naturen, hvilkeu Overeensstemmclse For
skercu vel maa vogte sig for at tabe af Sigte ved altfor ude
lukkendc at indskrcenke sit Blik til de mangfoldige Enkeltheder, hvor
ftaa hans Videnskab er saa rig, og som han heller ikke kan nndvære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
