Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Indledning - 1—19. Naturlæren og dens Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferste Indledning. 7
Hjcelp af Anskuelsen i dens Fornnftsammcnhccng, ikke ved at lade
Tenkningen, som i Mathematikcn, herskende bearbeide de blotte
Ansknelscsformcr. Det behvver neppe at siges, at Natnrlceren
heller ikke ganske kan opnaae sit Foredrags Ideal; den staaer
endog heri tilbage for Mathematiken, som den altfor ofte har be
nyttet nnder dennes, og ikke nnder sin egen Form.
18. I den inderligste Sammenhceng med det Foregaacndc
staaer det ogsaa, at Naturlceren maa spgc at fremstille Tingenes
Tankcsammcnhceng saalcdcs, at det Virksomme i Natnrcn frem
heves, hvorimod Mathematiken mccst indskrcenker sig til at frem
stille dem i deres Tankcnpdvendighcd; Naturlccrcn spgcr at vise
Tingene i deres Vorden, Mathcmatikcn derimod fastholder den
værendc Tanke i denne Vorden.
1!». Natnrlceren benytter ogsaa der, hvor den materielle Ex
pcrimcntcrcn ikke er mnlig, i Tenkningen den e^pcrimentale Form,
anstiller Tanke experimenter, det er: man foretager i Tanken
Handlinger for at see, hvad derved vil frembringes eller deraf
fplge. I Lpbct af ncerværende Skrift vil man finde mange faa
danne; forelpbigt nevnes som E^emftler 31, 37, 45.
Til Tankcexverimenterne hcnhpre ogsaa Hypothesernc i deres
rette Anvendelse; man prpvcr nemlig, hvorvidt man af en vis
Grnndtanke kan gjpre sig Rede for en Natnrbcgivenhed eller en
Rcekke af Natnrbegivenheder; dette stecr derved, at man deraf ud
leder saavidt muligt alle dens Fylgcr og eftcrsecr, om de virkcligt
forcfindes saaledes i Erfaringen. Saadanne Forspgstankcr hpre
ganske til Videnskabens Natur; men man maa vogte sig for at
lade dem faae Indgang som gamle hcevdede Lcercmeninger, hvilke
maaskee siden behandles som unndværlige. I mange Tilfcelde knnne
Hyvothcserne fyre til den hpieste Vished, naar de nemlig ikke gaae
ud fra en saadan gjettet Aarsag, hvis Tilværelse selv er en Gjet
ning, eller maaskee en Digtning, og naar Unders^gelsen derhos
viser, at ikke alene de bekjendte Naturforhold, som gave Anledning
til Hypothesen, virkeligt stemme dermed, men at flere forhen übe
tjcndte dcraf lade sig ndlede og gjcnfindes i Erfaringen; naar
Ophcevclscn af den gjettede Aarsag ogsaa i Erfaringen lader Virk
ningerne forsvinde, og naar dertil alle Virkningerne forekomme i
den bestemte Størrelse, som Forudscetningcn fordrer.
Man taler ofte, som om den mathcmatiske Vished var den
eneste fnldkomne; men vi fsile os i utallige Tilfcelde lige saa for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
