Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Indledning - 20—30. Legemernes Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Indledning.
14
skulle opssge Naturlovene, og saavidt muligt ved disses Hjcelp opsftore Aar
sagerne. Selv om vi, ved at vandre denne Vei, skulde tomme tilbage til
nogle af de Meninger, hvortil hiin Metafthysik havde givet Anledning, vil
det dog findes, at vi see Tingene i et klarere og sikkrere kys end det, den
qamle, indenfor sin Tankekreds i^vrigt beundringsvcerdige, Lcere knnde vise
dem.
I vore Tider have Undersegelserne over de Love, ester hvilke ueeus
artede Stoffer indgaae de fandselig fuldkomne Foreninger, som vi kalde
chemiske, ledet til den nedvendige Forudscetning, at Stoffcrne under disse
Foreninger ikke fuldstcrndigt gjennemtrcenge hinanden, som Kant og hans
Meningsfstlgere antoge, men at Foreiiingshandlingen bliver staaende ved visse
Legemers Grunddele, som med stor Inderlighed hcenge sammen uden at gjen
nemtrcenge hinanden; naar f. Ex. Sukker opleses i Vand, dannes derved vel
en Forening, hvoraf man ikke kan udtage uogen endog nok saa lille Deel,
uden at den jo indeholder baade Vand og Sukker; men dog maae vi antage,
at man — dersom man kunde forlscette Delingen langt nok — vilde stede
Paa Dele, som ikke videre kunde deles, uden at Sukker- og Vanddelene virke
lig skiltes fra hinanden. Ved denne Deling vilde vi dog ikke vccrc komne !il
den chemiske Delings Grcendser; thi Sukkeret og Våndet har hver sine Be
standdele, som ved en fortsat Deling maatte stilles fra hinanden, og disse
nye Dele kunne endnu have andre af os aldeles ukjendte Bestanddele. Her
ved fsres vi da til en Lcere om hemmelige Grunddele i Legemerne, fom har
saa megen Lighed med den gamle Atomlccre, at Anledning herved blev tågen
til at give de her omhandlede chemiske Grnnddele Navn af Atomer. Men
denne Lighed maa ikke forsere os til at antage Alt, hvad der ligger i den
gamle metaphysisle Atomlcere; derimod kunne vi med Nette tilstaae, at den
hemmelige Samstemning mellem vor Aands og Natnrens Love ogsaa viser
sig i den gamle Atomlcere, ligesom i alle Videnskabsmcendenes store Forseg
til at opfatte Natnrsammenhoengen. Man b^r ifølge alt dette fraraade Bru
gen af Navnet Atom i den nye Lcere; thi deels er det hverken rigtigt efter
Ordets Navn, der fordrer Udelelighed, eller efter den Betydning, Videnska
bens Historie havde hcevdet det; men — om man end vilde oversee dette —
vilde det dog vcere raadeligt for at undgaae Misforstaaelser at give dem et
andet Navn, f. Ex. chemiske Grunddele. De chemiske Grnnddele, som i
en vis Delingsrcekke udgMe Grcendsen, knnne atter vcere Gjenstande for nye
Delinger; saa at vi maae handle om Grunddele af ferste, anden, tredie Orden
o. s. v. Vore Kundskabers Grcendser gjere det raadeligt her at regne Orde
nen fra de meest sammensatte Gruuddele; thi om ingen af de Grunddele,
hvortil vore Underssgelser have ledet os, kunne vi sige, at de ere de sidste og
aldeles nadskillelige. Vegrebet Grunddeel forekommer da kun i vor hidlil
vcerende Chemie som et hensynsgyldigt (relativt) Begreb, ei som et selvgyldigt
(absolut). Begrebet Atom i den gamle Lcere maa derimod indenfor dennes
Grcendser detragtes som selvgyldigt; men da. det ikke har Sandhed, gaaer
dets Selvgyldighed ikke udeufor Lcerebygningen. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
