Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 59—67. Tyngdepunktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyngdepunktet. 31
1) i hvilkensomhelst Stilling, man giver det, naar Tyngde
punktet falder i Understotningcn (ligegyldig Ligevcegt);
2) naar Tyngdepunktet er lodret under Nnderstytningcn; inen
bringes det ud af denne stilling, vil det atter vende til-
bage dertil (stadig Ligevccgt);
))) naar Tyngdepnnktct ligger lodrct over Understptuingcn;
men ved den mindste Afvigelse herfra soger Tyngdepnnttet
det nederste Sted (nstadig Ligevccgt).
63. Et Legeme, som hviler daa en Fladc, vil beholde sin
Stilling, saalcengc som Tyngdepunktets Faldlinie trceffer indenfor
Nndcrstotningsfladeu. Ved Undcrstptningsfladen forstaaes her ikke
blot den legemlige Flade, som udgjpr dets nederste Begrccndsning,
men den Fladc, som indesluttes indenfor Understptningens Grcendscr.
Hcraf forklares, at et Legeme falder desto lettere, jo hpiere dets
Tyngdepunkt ligger,
at en Kngle, som ligger paa et vandret Plan, kan hvile i
enhver Stilling, men ogsaa ved den ringeste Kraft kan sccttes i
Bevcegelsc,
og at den slet ikke kan hvile paa en Skraaning,
at det er en praktisk Nmnlighcd at faae en Kegle til at staae
-roligt paa sin Spids.
64. Tyngdepunktets Bestrcebclse ester at indtage det nederste
Sted kan benyttes til at findc den übckjcudte Beliggenhed af
Tyngdepunktet i et givet Legeme. Ophcenges et Legeme i en Traad,
vil Tyngdcftuuktct ligge i Traadens Forlcengelse, og naar man
vcelger flere Ophcengningspnnkter, ville de forlcengede Traadret
ningcr skjcere hverandre i Tyngdepnnttet. Har man et Legeme
med to parallcle Sider, kan man vcclge to eller flere forskjel
lige Punkter i eller ncer Omkredsen, som man efter hinauden for
syner med en Tap, hvorom Legemet kan dreie sig, og hvorved
hcenger en Traad paa hver Side af Legemet. Tyngdepunktet vil
da ligge i samme Plan som disse to Traadc, og denne kan an
tydes med Limer paa Overfladcu. Naar det Samme gjcutages fra
et andet Udgangsvunkt, faaer man to Planer angivne, som skjcere
Hinanden, og i Midten af denne Skjccringslinic er Tyngdepunktet.
Paa et Legeme af meget ringe Tykkelse kau man temmelig
vel finde Tyugdepuuktet ved at at lcegge det paa en skarp Kant
og. skyde det frem og tilbage derftaa, indtil det hviler. Man har
da en Linie, som antyder Tyngdepnnttet. Naar man har fuudet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
