Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Draabeflydende Legemers Ligevægt - 101—102. Vædskernes Overflade. Vandspeilet - 103—105. Vædskernes Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Draabeflydende Legemers Ligevcrgt.
den frie Del af Overfladen antager, beroe paa de virkende Krcefter;
men det er let at indsee, at Overfladen, naar Vcedsken er i Lige
vcegt, paa ethvert Sted maa staae lodret paa Resnltanten af de i
dette Punkt virkende Krcefter. Var dette nemlig ikke Tilfceldet,
kunde man oplstse Kraften i to andre, af hvilke den ene stod lodret
daa Overfladen og tilveiebragte et Tryk mod de indre Dele, den
anden gik parallel dermed og frembragte en Forskydning af Delene.
Med denne Tilstand vilde vcere forbunden en Hcevning af Vcedskens
Overstade paa den Side, hvorhen den sidstncevnte Deel af Kraften
virkede, en Scenkning ftaa den anden, og dette vilde vedblive saa
lcenge til Overfladen stod lodret paa Kraftens Retning.
102. Af denne Lov fplgcr, at Vand eller en anden Vcedske,
som befinder sig i et Kar, og hvis Dele strcebe at falde lodret
mod Jordens Overstade, knn kan vcerc i Ligevcegt, naar Overfla
den staaer lodret paa Tyngdcrctningen. Har Vcedskens Overstade
ingen scerdelcs stor Udstrcekning, maa den ligge i et vandret Plan,
som kaldcs Vandspeilet eller Vandskorpen.
I det Felgende vil det vises, at deu gjensidige Indvirkning mellem
Vcedfker og Sidevceggene af de Kar, hvori de indeholdes, gj^r en Undta
gelse herfra. Enhver vil ogsaa have bemcerket en anden Undtagelse,
nemlig at smaa Vanddraaber ikke have nogen plan Overstade, men nccrme
sig meget stcerkt til Kugleform; dette hidrerer derfra, at jo mindre det
flydende Legeme er, desto lettere kan. det vedligeholde sin Form mod
Indvirkningen af Tyngden og andre udvortes Krcefter, som strcebe at
forandre denne; thi Rumfanget eller Massen, hvorpaa disse Krccfter virke,
aftager i et langt stcertere Forhold end Overfladen, som modarbeider Ind
virkningen; Masserne aftage nemlig som Cubiktallene af Tvermaalene,
men Overstaden kun som Qvadraterne af disse.
Er Vcedskens Ndstrcekning kjendclig i Sammenligning med
Jordens, maa der tages Hensyn til at Tyngderetningerne lpbe sam
men i Jordens Midpunkt, og da Overfladen overalt maa staae
lodret paa disse Retninger, maa den udgjpre en Deel af en
Kugleflade, som har sit Midpnnkt i Jordens.
En Vcedste, som er overladt til Delenes indbyrdes Tiltrcek
ninger, vil ligeledes kun vcere i Hvile, uaar Delene have ordnet
sig i en Kugle.
103. Er Vand i Ligevcegt i et Kar, maae de dybere liggende
Vanddele bcere Vcegten af de hpiere liggende, og det Tryk, de ud
yve imod hinanden, maa altsaa staae i ligefrcmt Forhold til Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
