Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Draabeflydende Legemers Ligevægt - 124. Ligevægt af Legemer, som flyde paa en Vædske - 125—126. Forskjellige Forhold, som beroe Paa Vægtfylden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcegtfylden. 75
heraf indsee Hensigten og Nytten af Ballast, af at lcegge den
vcegtfyldigste Deel af Lasten nederst o. s. v.
125. De samme Love, der gjcelde for faste Legemers Synken
eller Stigen i en Vcedste, gjcelde naturligviis ogsaa med de af
Sagens Natur fplgende Forandringer for flydende Legemer. En
V^dske synker eller stiger i en anden, eftersom den er meer eller
mindre vcegtfyldig end denne, og efter Omrystning ordnede sig ester
deres Vcegtfylde, saafrcmt de ikke blande sig chemisk med hinanden.
Saaledes vil f. Ex. Vand synke i de fleste Olier, og naar man
paa Bunden af et Glas med Vand scetter en lille Flaske med en
farvet viinaandig Vcedste, f. Er. rpd Vim, vil man see Vinen
efterhaanden stige op igjennem Våndet og lcegge sig paa Overfla
den, og det vil frcmbyde det samme Udseende, som naar Rpgen i
stille Veir stiger op i Luften, hvilket ogsaa berocr paa samme
Naturlov, nemlig at Npgen paa Gruud af en medfplgende varmere
Luft har mindre Vcegtfylde end den atmosphceriske Luft.
Her kan man endnu anfyre nogle almindelig bekjendte Erfa
ringer og Forsstg, som forklares ved de i det Foregaaende frem
stillede Love. Et Mg, som synker i fersk Vand, flyder oven paa
en stcerk Saltoplpsning paa Grund af dennes stprre Vcegtfylde;
man kunde let bestemme Styrken af Saltoplpsningen saaledes, at,
den netoft havde samme Vcegtfylde som Wgget, saa at det vilde
blive, paa hvilket Sted i Oplpsningen man end satte det. Hvis
man ovenftaa en Saltoplssning af Drre Vcegtfylde end ZEgget
helder en Vcedste af mindre Vcegtfylde end dette, som ikke blander
sig med Saltoplpsningen, f. Ex. Viinaand, vil LEgget synke i
Viinaanden og flyde paa Saltoplpsningen , og det vil saaledes
blive paa Grcendsen af begge Vcedsterne.
De cartesianske Djcevle ere hule Glasdukker, der have
en Aabning i den nederste Deel af Kroppen, hvorigjennem man
bringer lidt Vand ind i dem, deels for at holde dem oftretstaaende,
deels for at bestemme deres Vcegtfylde saaledes, at den er meget
lidt mindre end Bandets. Derpaa scetter man dem i et hpit Glas
med Vand, som foroven kan Mukkes med en Blcere eller med et
Stempel, hvormed man trykker paa Bandets Overflade ; dette Tryk
meddeles til Luften i Dnkkerue, som derved bliver sammentrykket
til et miudre Rum, saa at disse knnne optage mere Vand, hvor
ved de blive vcegtfyldigere og synke tilbunds. Naar Trykket op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
