Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Draabeflydende Legemers Ligevægt - 125—126. Forskjellige Forhold, som beroe Paa Vægtfylden - Sammenhængskraftens og Vedhængningens Indflydelse paa Vædskernes Ligevægt - 127—130. Sammenhængskraft og Vedhængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcegtfylden. 77
paa denne Maade holde sig i den pverste Vandstade, uden selv at
gjprc nogen Bevcegelse.
Naar man indaander, ndvidcs Brysthuulheden, og Legemet
loftes noget mere af Våndet; naar man ndaander, maa det natur-
ligviis forholde sig omvendt. De fleste Mennesker, som ei kunne
svpmme, forctagc., naar de falde i Våndet, en Handling, hvorved
de selv hindre sig fra at reddes; de lade nemlig ikke Armene blive
nndcr Våndet, hvor disse vilde bceres deraf og altsaa bidrage med
til at holde Hovedet over Våndet, men de lpfte dem oft over Vån
det, hvorved Hovedet maa synke ned derunder, om det end ellers
kunde holde sig derover. Hovedets Stilling ftaa de. fleste fiirfyd
dede Dyr npder dem til at holde Hovedet over Våndet, naar de
komme deri, og dette foraarsager, at de med langt mindre An
strengelse end Menneskene holde sig over Våndet; iscer anstrenges
hos Mennesket Nakkemnsklen meget, naar han i Våndet ligger paa
Bugen.
Fiskene betjene sig ved deres Svsmning fortrinsviis af Halen, som de
bevcege saaledes, at Våndet derved skyder dem frem; Finnerne derimod
tjene isccr til at styre Bevcegelsen; dog kunne de ogsaa frembringe nogen, da
de ere saaledes indrettede, at de, medens de bevceges fremad, ikke frembyde
saa stor en Overstade, som naar de drages tilbage. Fiskene ere cndnu ud
rustede med et scrregent Organ, Svømmeblæren, som ligger langs med
Nygraden og er fyldt med Luft; den vil ved sin ringe Vcegtfylde i Sam
menligning med de øvrige Dele af Legemet bevirke, at Fiskens Tyngdepunkt
kommer til at ligge dybere, hvorved dens Ligevwgt i Våndet bliver mere
stadig.
Sammenhcmgskraftens og Vedhcengningens Indstydelse
paa Vcedsternes Ligevcegt.
127. Det er allerede (24) sagt, at Sammenhcengstraftcn
yttrer sig som en Modstand mod Adskillelsen af et Legemes Dele;
men fyrend vi kunne gjMe Regnfkab for den Indflydelse denne
Kraft kan have paa Vcedskernes Ligevcegt, maae vi noget ncermere
oplyse deus Vccsen, og dette kan lettest skee ved faste Legemer. To
Blykugler, paa hvilke man med en Kniv har dannet blanke og
jevne Flader, ville, naar man trykker dem haardt sammen med de
blanke Steder imod Hinanden, holde temmelig fast ved hiuandcu,
og to Pladcr af Glas, Mctal eller Steen, der omhyggeligt ere
planslebne, ville, naar de ere bragte i Berprmg med hinanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
