Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 151. Luftarter og Dampe - 152—155. Luftens Udvidekraft. Dykkerklokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Luftftrmige Legemerz Ligeua?gt.
151. Net er allerede tidligere (29) omtalt, at man ved
lnftformige Legemer forstaaer saadanne flydende Legemer, for hvis
Udvidelse man ikke kjender nogen Grcendse, naar det Tryk, der
udoves paa dem, borttages, hvoraf igjen fplger, at de vise en
kjcndelig Sammentrykning ved en meget liden Kraft. Man deler
de lnftartige Legemer i to Klasser, nemlig de egentlige Luftartcr
og Dampe, men der gives mellem dem ingen vesentlig Forskjel,
men kun en Gradforskjel; thi man pleier at kalde de Legemer
Dampe, som fortcettes til Draaber ved en Afkjpling, der ikke
gaacr dybere end til Bandets Frysepunkt, hvorimod man kalder
dem Lnftarter, der ikke gaae over til Draabetilstand nden ved
en Afkjpling, der gaacr dybere end Frysepunktet.
152. Luftens Hovedegenskaber, som kun overfladisk kjendes
as Hverdagserfaringene, lade sig bestemtere fremstille i Forspg.
Dersom man i et ved den ene Ende lnkket, overalt lige vidt Rpr
nedtrykker en velstnttende, men ogsaa deri flyttelig Prop (et Stempel),
vil man fple en Modstand, som voxer desto mere, jo mindre det
Num er, hvortil Luften indskrcenkes. Saasnart man lader Trykket
ophyre, udvider Luften sig atter og treenger Stemplet tilbage.
153. Bringer man et i begge Ender aabent Glasrpr ned i
en Vcedske, vil denne, som bekjendt, staae lige hpit indeni og uden
for, men lader man den pverste Aabning vcere lukket, medens
Rpret bringes ned, stiger Vcedsken langt mindre hpit i Rpret; det
viser sig, at Lnften vel er bleven sammentrykket til et lidt mindre
Ruin, men at den nu fylder dette med stprre Kraft, saa at den
kan holde Ligevcegt mod den hyiere staaende Vcedste ndenfor.
Tagcs ncget af den trykkende Vcedske ndcnfor N^ret bort, vil
Lnften i samme atter udvide sig; og tages saameget af Vcedsken
bort, at den blot med Overfladen lukker for R^ret, vil Luften
atter indtage sit fyrste Rum.
154. I disse Forssg, som let lade sig mangfoldiggjpre, sees
tydeligt den Udvidekraft, som Luften har tilfcelles med alle Legemer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
