- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
107

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 170. Luftens Tryk paa en given Flade - 171—178. Mariottes Lov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lufttrykket. 107
dets indre Tryk de sine Blodkar i Mne, Ncese og Mund, og der
indtrccdcr en Blødning, som fprst ofthprcr naar man atter .kommer
ned. Ved Luftens Tryk holdes ogsaa Laarknoglens Hoved fast i
Hofteskaalcn, saa at den holdes paa sit Sted, endogsaa naar de
dermed forbundne Sener og Muskler bortskjceres.
171. Enhver Luftmasse indtager sit bcgrccndscde Num ved
sin Udvidekraft, formedelst hvilken den bestandigm strceber at ud
brede sig over et stprre Num, og ved det Tryk, hvormed de om
givende Legemer virke derimod. Man kan ved Forspg vise, at de
Num, som en Luftmasse under forskjellige Tryk indtager, ere i
samme Forhold mindre, som de trykkende Krcefter ere styrre, det
er: forholde sig omvendt som de trykkende Krcefter. Denne Lov
kaldcs i Almindelighed den Mariottiske Lov.
172. Til Forspg herover kan man bruge et bsiet Glasrpr
med to parallele, men ulige lange Grene, af hvilke
den kortere er tilsmcltet. Denne maa vcere omhyggelig
udmaalt, for at man med Npiagtighed kan bestemme
det Rmufang, den deri indeslnttede Luft iudtagcr.
Man afspcerrer fyrst Luftcu i den korte Green med
et Par Draaber Qvcegsplv, og naar Toppene og L
ere i samme vandrette Linie, vil den i inde
sluttcde Luft netop vcere underkastet et Tryk, lig det,
Atmosphcereu paa samme Tid har, hvilket sees paa
Lufttrykmaaleren. Nu helder man mere Qvcegsplv
i det aabne Npr; Qvcegsplvct vil da stige i det luk
kede. Er det steget saa hpit, at Luften ikkun ind
tager et Num 6^- !6^, eller med andre Ord, er
sammentrykket til det Halve af sit forrige Rumfang,
vil Qvcegsplvspilen som i det aabne Rpr holder
Ligcvccgt derimod, ved Maaling bcfindes at vcere saa
stor som den Qvcegftlvsyilc, Atmosphcercns Tryk paa
samme Tid kan bcere; angiver Lnfttrykmaaleren f. Er. 28 Tom
mer, vil /?D, som er Hpiden over Puuktet ogsaa vcere –-
28 Tommer; thi Atmosphcercn vedbliver at trykke paa Qvcegsplvet
og derved paa den iudsluttede Luft, som altsaa lider et Tryk,
der er lig to Atmosphcerer. Saaledes viser da Forftget, at det
dobbelte Tryk formindsker Luftens Rumfang til det Halve. Man
behpvcr naturliguiis ved de virkelige Forspg ikke at spge saa be
stemte Talforhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free