Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 206. Høidemaaling med Barometret - 207—210. Luftskibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftskibet. 137
7993 452 1
Nu er "tsaa^ ’"- 1^ 0.°00«5432 og
Eenheden divideret med denne Logarithme lig 18409.
207. Et Legeme, hvis Vcegtfylde er mindre end Luftens, vil
strcebe at stige op deri, ligesom et Legeme, der er mindre vcegtfyl
digt end Våndet, vil stige i dette (105). Herpaa grnnder det
sig, at Rpg og Vanddampe stige op i Lnften, og at Luft, som er
opvarmet og fplgelig mindre vcegtfyldig, stiger i Veiret; herpaa
grnndcr det sig ligeledes, at vi kunne hceve os op i Luften. Man
brnger hertil en Luftmasse, som ev mindre vcegtfyldig end den
atmosphceriske og indstuttct i en let Omgivelse; denne vil da stige
iveiret, saafremt den veier mindre end det Rumfaug af den atmo
sphceriste Luft, som den fortrcenger.
En saadan Indretning kaldes en Luftballon, og man kan for
skaffe sig den paa to forskjellige Maader; enten ved at opvarme en
i Ballonen indeholdt Masse af atmosphcerisk Luft, eller ved at fylde
den med en Luftart, som har mindre Vcegtfylde end den atmo
sphceriske. Det forste Slags kaldes ester deres Opfindere (Joseph
og Stephan Montgolfier) Moutgolfierer; det andet Slags
kaldes Aerostater eller Charlierer (ester Opfinderen Charles).
Montgolfieren kan forfcerdiges af tyndt Lcerred, som er be
klcedt med Papir, for derved at give den stprre Tcethed; smaa
Montgolfierer kunne endog vcere blot af Papir. I den nederste
Deel anbringes en Aabning, hvorunder en passende Ildkurv be
fcestes; naar Ilden autcendes, ndvides Lufteu i Ballonen, og en
Deel af den strpmmer ud. Overgaaer altsaa den ved Varmen ud
drevne Luft Vccgten af hele Maskinen, maa den stige.
ferste Luftballon, hvorved Mennesker hceoede sig fra Jorden, var en
Montgolfiere af 74 Fods Heide og 48 Fods Gjennemsnit og veiede 1600 Pund.
Pilatre lic Nozier og Marquis d’Arl andes stege op med samme d. 21
Novbr. 1783; senere er der blevet anstillet Luftfarter, som oftest rigtignok kun
til Skuespil, de fleste med heldigt Udfald, enkelte med uheldigt, saasom den
oveuncrvnte Pilatre cio Nozier, der tilligemcd Rom ain forulykkede ved
et Forseg paa at forbinde Montgolfieren med Aewstaten. Den swrste Heide,
hvortil Mennesker nogensinde have hcevct sig i Luften, var den, hvortil den
betjendte Physiker Gay-Lussac steg paa sin Luftfart i Aaret 1804, der be
lstb sig til ncvsten een dansk Miil. Samme Heide er 1852 naaet af Barral
og Bixio; den lccngste Luftfart var den, som den bekjendte engelske Luft
skipper Green foretog i Aaret 1839, hvor han i en Tid af 24 Timer gik
fra London til Coblenz.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
