Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 223—226. Jevnt voxende Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Almindelig Bevcegelseslcere.
Rum «a, hvoraf man seer, hvad der ogsaa ligger i den jevnt
vorende Bevcegelses Natur, at den Hastighed, Legemet i ethvert
givet Vieblik har, som man kunde kalde Farten, forholder
sig som den forlobn^e Tid. Det Rum som Legemet i den
endelige Tid har gjennemlpbct, kan fremstilles ved Ncekken
?- - « -l- 2a -s- .–(" — 1) a «a
der ogsaa kan ndtrykkcs saaledes
Da imidlertid n er et ncndelig stort Tal, kan « -l- 1 betragtes som
lig med n, hvorved man faaer
Den Hastighed, Legemet har opnaaet, f^rte det i det sidste
igjennem Nnnnnet og vilde altsaa, hvis den bevcegende Kraft
ophprte at virke, hvorved Bevcegelsen vilde blive jevn, i n Meblik
fpre det igjennem et Rum n.na - n-a -^ 2^. Heraf udledes den
Lov, at et Legeme, som i en given Tid har gjennemlpbet
et vist Rum med en jevnt vonende Hastighed, vil ved
den opnaaedeFart i den nceste lige saa storeTid gjen
nemlobe det dobbelte Rum.
Dersom den endelige Tid, ’’vi have betragtet, var i Secunder,
og hvert Sccuud iudeholdt m Vieblik, maatte man have
n-mi. Den oftnaaede Fart, som i det sidste Meblik fsrte Lege
met igjcnncm Nnmmet ?la mtll^. vilde i eet Secuud eller m
Meblik fyre det igjennem et Rum m.. mat^-m-ai, hvilket saa
ledes blev et Udtryk for den Hastighed, Legemet i Tiden l vilde
ovnaae. Betegnes denne ved^k, har man altsaa
- M’«t.
Indscettes i det fundne Udtryk for det gjenncmlsbne Rum n- mi,
faaer man
T’ t’
2 !.
v
hvoraf det sees, at de gjennemlobne Rum forholde sig
som Qvadraterne af de anvendte Tider. Af Udtrykket for
Hastighedcn sees, at ?n"a er den Hastighed, Legemet ovnaaer i det
fyrste Sccnnd; betegnes denne ved F, har man
hvilke da ere Formlerne for Bevegelsen med jevnt vorcnde Hastighcd.
(a -4>M)n asn-^ 1) n
2
n-a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
